Offentliggørelse af ECBs konvergensrapport 2008

Den Europæiske Centralbank (ECB) offentliggør i dag sin konvergensrapport 2008, som indeholder en vurdering af den økonomiske og juridiske konvergens i 10 EU-lande: Bulgarien, Tjekkiet, Estland, Letland, Litauen, Ungarn, Polen, Rumænien, Slovakiet og Sverige. I rapporten undersøges, om der er opnået en høj grad af vedvarende økonomisk konvergens i disse lande. Det vurderes desuden, om landene overholder de lovkrav, som de nationale centralbanker skal opfylde for at blive en integrerende del af eurosystemet (juridisk konvergens).

Samlet set konkluderer rapporten, at nogle af landene i de seneste år har gjort fremskridt med hensyn til økonomisk konvergens, men at der i mange lande er en række store udfordringer, især i form af stigende inflation, som er begyndt at gøre sig gældende. Hvis konvergenskriterierne betragtes hver for sig, fremgår følgende af konvergensrapporten 2008.

Prisstabilitet

For den 12-måneders referenceperiode fra april 2007 til marts 2008 er referenceværdien for kriteriet vedrørende prisstabilitet beregnet til 3,2 pct. Tallet er fremkommet ved at lægge 1,5 procentpoint til det ikke-vægtede aritmetiske gennemsnit af HICP-inflationen i Malta (1,5 pct.), Holland (1,7 pct.) og Danmark (2,0 pct.) for de pågældende 12 måneder. I referenceperioden var HICP-inflationen i Slovakiet og Sverige under referenceværdien, mens den i Polen var lig med referenceværdien. HICP-inflationen i de øvrige syv lande lå over referenceværdien. De største afvigelser fra referenceværdien kunne observeres i Bulgarien, Estland, Letland, Litauen og Ungarn. Baggrunden for denne udvikling i inflationen har oftest været en kraftig økonomisk udvikling, men den afspejler også eksterne faktorer. I mange af de betragtede lande har en kraftig indenlandsk efterspørgsel bidraget til inflationspresset. En hurtig vækst i beskæftigelsen har sammen med udstrømningen af arbejdskraft til andre EU-lande ført til en markant stramning af arbejdsmarkederne og et opadrettet pres på lønningerne i mange af de pågældende lande. Den vigtigste eksterne drivkraft bag inflationen har været stigningen i energi- og fødevarepriserne, som har haft en stor effekt i de fleste lande i Central- og Østeuropa.

Offentlig budgetstilling

Af de 10 EU-lande, som undersøges i denne rapport, er Tjekkiet, Ungarn, Polen og Slovakiet for tiden underlagt en rådsafgørelse om et uforholdsmæssigt stort underskud. I 2007 var Ungarn dog det eneste land med et underskud over 3 pct. af BNP, idet underskuddet var under 3 pct. af BNP i Tjekkiet, Polen og Slovakiet. Litauen og Rumænien havde også et budgetunderskud i 2007. Bulgarien, Estland og Sverige havde derimod et budgetoverskud i 2007, og Letlands budget var i balance. For så vidt angår den offentlige gældskvote, var Ungarn alene om at have en gældskvote over referenceværdien på 60 pct. af BNP i 2007. I de øvrige lande var gældskvoten lavere.

Valutakurs

Af de lande, der undersøges i denne konvergensrapport, deltager Estland, Letland, Litauen og Slovakiet for tiden i ERM2. Alle disse landes valutaer har deltaget i ERM2 i mere end to år forud for konvergensundersøgelsen, og ingen af centralkurserne er blevet devalueret i den betragtede periode. Den slovakiske korunas centralkurs blev dog revalueret i marts 2007 (se nedenfor).

Den lange rente

For den 12-måneders referenceperiode fra april 2007 til marts 2008 er referenceværdien for den lange rente beregnet til 6,5 pct. Tallet er fremkommet ved at lægge 2 procentpoint til det ikke-vægtede aritmetiske gennemsnit af den lange rente i de samme tre lande, som indgik i beregningen af referenceværdien for kriteriet vedrørende prisstabilitet, dvs. Malta (4,8 pct.), Holland (4,3 pct.) og Danmark (4,3 pct.). I referenceperioden lå den gennemsnitlige lange rente i Bulgarien, Tjekkiet, Letland, Litauen, Polen, Slovakiet og Sverige under referenceværdien. I Rumænien og Ungarn lå den lange rente i referenceperioden imidlertid over referenceværdien. Som følge af landets lave offentlige gæld, og fordi der ikke findes et udviklet obligationsmarked i estiske kroon, foreligger der ikke en harmoniseret lang rente i Estland.

Juridisk konvergens

Af de 10 medlemslande, der undersøges i rapporten, er kun Litauens lovgivning fuldt ud forenelig med kravene i traktaten og statutten vedrørende tredje fase af Den Økonomiske og Monetære Union. Slovakiets lovgivning opfylder kravene om centralbankuafhængighed, mens landets lovgivning, for så vidt angår den juridiske integration i eurosystemet, er ved at blive færdiggjort. Estisk lovgivning opfylder kravene om centralbankuafhængighed, mens den ikke er fuldstændig overensstemmende, for så vidt angår den juridiske integration i eurosystemet.

I Bulgarien, Tjekkiet, Letland, Ungarn, Polen, Rumænien og Sverige opfylder lovgivningen ikke alle krav om centralbankuafhængighed eller juridisk integration i eurosystemet. Desuden overholder lovgivningen i Bulgarien, Tjekkiet, Letland, Ungarn, Polen og Rumænien ikke fuldt ud forbuddet mod monetær finansiering.

Slovakiet

Der foretages en noget mere detaljeret vurdering af Slovakiet end af de øvrige lande i denne rapport. Det skyldes, at de slovakiske myndigheder den 4. april 2008 fremsatte en anmodning om at få foretaget en konvergensvurdering med henblik på indførelse af euroen pr. 1. januar 2009.

ECB giver i sin konvergensrapport 2008 følgende vurdering af Slovakiet.

I referenceperioden fra april 2007 til marts 2008 havde Slovakiet en 12-måneders gennemsnitlig HICP-inflation på 2,2 pct., hvilket er et godt stykke under referenceværdien på 3,2 pct. Takket være en kraftig produktivitetsvækst har stigningerne i enhedslønomkostningerne været lave i de seneste år. Den årlige inflation har imidlertid været stigende de seneste måneder og var i marts 2008 3,6 pct.

Der er en række opadrettede risici knyttet til inflationen i Slovakiet. De vedrører for det første det forhold, at den afdæmpende effekt, som den slovakiske korunas trendmæssige nominelle appreciering over for euroen har haft på inflationen, langsomt ville forsvinde i en situation, hvor kursen var fastlåst til euroen. For det andet udgør stramme arbejdsmarkedsforhold og begyndende flaskehalse i bestemte dele af landet og inden for visse arbejdsmarkedssegmenter en risiko for stigende lønvækst. For det tredje udgør energipriserne en opadrettet risiko for inflationen, idet den seneste stigning i de globale energipriser endnu ikke afspejles fuldt ud i forbrugerpriserne. "Catching-up"-processen vil sandsynligvis også påvirke inflationen i de kommende år. Sammenfattende er der grund til betydelig bekymring om inflationskonvergensens vedvarende karakter i Slovakiet.

Slovakiet er på nuværende tidspunkt underlagt en rådsafgørelse om et uforholdsmæssigt stort underskud. I referenceåret 2007 havde Slovakiet imidlertid et budgetunderskud på 2,2 pct. af BNP, dvs. under referenceværdien på 3 pct. Ifølge Europa-Kommissionens prognose forventes underskuddet at falde til 2,0 pct. i 2008. Den offentlige gældskvote faldt til 29,4 pct. af BNP i 2007, dvs. et godt stykke under referenceværdien på 60 pct. Yderligere budgetkonsolidering er dog nødvendig, hvis Slovakiet skal opfylde stabilitets- og vækstpagtens målsætning på mellemlangt sigt, som i konvergensprogrammet er kvantificeret som et cyklisk korrigeret budgetunderskud ekskl. midlertidige foranstaltninger på 0,8 pct. af BNP i 2010.

Den slovakiske koruna har deltaget i ERM2 i mere end to år forud for konvergensundersøgelsen. ERM2-centralkursen for den slovakiske valuta blev indledningsvis fastsat til 38,4550 koruna pr. euro med et standardudsvingsbånd på ±15 pct. I referenceperioden var udviklingen i den slovakiske korunas kurs en trendmæssig appreciering over for euroen, og dens centralkurs blev med virkning fra 19. marts 2007 revalueret med 8,5 pct. til 35,4424 SKK/EUR, hvilket afspejlede kraftige underliggende, grundlæggende økonomiske faktorer. Derefter blev korunaen konstant handlet til en kurs over den nye centralkurs. I begyndelsen af maj lå kursen ca. 9 pct. over centralkursen. Valutaens trendmæssige appreciering de seneste år gør det vanskeligere at analysere, hvordan den slovakiske økonomi ville fungere i en situation med uigenkaldeligt fastlåste valutakurser.

I Slovakiet var den lange rente i gennemsnit 4,5 pct. i referenceperioden fra april 2007 til marts 2008, dvs. et godt stykke under referenceværdien på 6,5 pct. for rentekriteriet. I løbet af referenceperioden fulgte den lange rente stort set udviklingen i de tilsvarende lange renter i euroområdet.

For at kunne skabe et miljø, der fremmer vedvarende konvergens i Slovakiet, kræves der bl.a. en holdbar og troværdig budgetkonsolidering. Det ville bidrage til både at mindske risikoen for et voksende efterspørgselsbaseret pres på inflationen og betalingsbalancens løbende poster og sikre den finanspolitiske reformproces og det positive momentum, der aktuelt er i økonomien. Hvad angår strukturpolitikken, er det meget vigtigt, at arbejdsmarkedets funktion forbedres. Arbejdsmarkedet er præget af vedvarende høj strukturarbejdsløshed, af at arbejdskraftens kvalifikationer ikke er tilpasset efterspørgslen og en utilstrækkelig arbejdskraftsmobilitet. Det er endvidere nødvendigt, at lønstigningerne bliver tilpasset en ændret vækst i arbejdskraftsproduktiviteten, arbejdsmarkedsforhold og udviklingen i konkurrerende lande. Det er også nødvendigt, at Slovakiet fortsætter liberaliseringen af økonomien, og at konkurrencen på produktmarkederne øges yderligere, herunder især i energisektoren. Sammen med stabilitetsorienterede makroøkonomiske politikker vil disse foranstaltninger være med til at skabe et miljø, der fastholder prisstabilitet samt fremmer konkurrenceevnen og beskæftigelsesvæksten.

Slovakiets finansministerium anmodede den 20. juli og 24. september 2007 ECB om at afgive udtalelse om et udkast til lov om indførelse af euroen i Slovakiet og om ændringer af visse love. På baggrund heraf og på baggrund af ECBs konvergensrapport 2004 og ECBs udtalelse CON/2007/43 af 19. december 2007 efter anmodning fra Slovakiets finansministerium om udkast til lov om indførelse af euroen i Slovakiet og om ændringer af visse love vedtog det slovakiske parlament den 28. november 2007 en lov ("ændringsloven") med de relevante tilpasninger af lov om Národná banka Slovenska. Nogle af bestemmelserne i ændringsloven trådte i kraft den 1. januar 2008, og de øvrige bestemmelser træder i kraft på datoen for indførelsen af euroen i Slovakiet. Desuden bemærkes, at Slovakiet siden konvergensrapporten i december 2006 har ændret sin lovgivning med henblik på at sikre fuld overholdelse af forbuddet mod monetær finansiering.

***

ECB opfylder med udarbejdelsen af denne konvergensrapport kravene i artikel 122, stk. 2, og artikel 121, stk. 1, i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab om mindst en gang hvert andet år eller på anmodning af et medlemsland med dispensation at aflægge rapport til Rådet for Den Europæiske Union "om medlemsstaternes opfyldelse af deres forpligtelser med hensyn til virkeliggørelsen af Den Økonomiske og Monetære Union".

På nuværende tidspunkt deltager 12 EU-lande ikke fuldt ud i Den Økonomiske og Monetære Union. To af disse lande, Danmark og Storbritannien, har særlig status i overensstemmelse med betingelserne i traktatens relevante protokoller. Som følge heraf skal der kun udarbejdes en konvergensrapport for disse to lande, hvis de anmoder herom.

ECBs konvergensrapport findes på 22 fællesskabssprog på ECBs websted ( http://www.ecb.europa.eu).