Erklæring om ECB's pengepolitiske strategi

1. Siden den seneste gennemgang af strategien i 2003 har økonomien i euroområdet og verdensøkonomien gennemgået gennemgribende strukturelle ændringer. Faldende trendvækst i forbindelse med en aftagende vækst i produktiviteten og demografiske faktorer samt eftervirkningerne af den finansielle krise har presset ligevægtsrealrenterne ned. Dette har reduceret Den Europæiske Centralbanks (ECB) og andre centralbankers mulighed for at nå deres målsætninger udelukkende ved at ændre de pengepolitiske renter. Globaliseringen, digitaliseringen, truslen mod miljømæssig bæredygtighed og ændringer i det finansielle system er desuden en udfordring for gennemførelsen af pengepolitikken.
2. ECB's pengepolitiske strategi er både styret og bundet af det mandat, som ECB har fået overdraget i henhold til traktaten om Den Europæiske Union og Traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. ECB's hovedmål er at fastholde prisstabilitet i euroområdet. Uden at målsætningen om prisstabilitet derved berøres, skal Eurosystemet støtte de generelle økonomiske politikker i EU med henblik på at bidrage til gennemførelsen af Unionens mål, som fastsat i artikel 3 i traktaten om Den Europæiske Union. Disse målsætninger omfatter en afbalanceret økonomisk vækst, en social markedsøkonomi med høj konkurrenceevne, hvor der tilstræbes fuld beskæftigelse og sociale fremskridt, og et højt niveau for beskyttelse og forbedring af miljøkvaliteten. Eurosystemet bidrager også til en smidig gennemførelse af de kompetente myndigheders politikker vedrørende tilsyn med kreditinstitutter og det finansielle systems stabilitet.
3. Styrelsesrådet bekræfter, at det harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP) fortsat er et velegnet mål for priserne til at vurdere, om målsætningen om prisstabilitet er nået. Styrelsesrådet erkender dog, at HICP ville give et bedre billede af den inflationsrate, der er relevant for husholdningerne, hvis udgifter i forbindelse med ejerboliger medtages. I erkendelse af, at det er et flerårigt projekt at medtage ejerboliger fuldt ud i HICP, vil Styrelsesrådet i mellemtiden tage højde for inflationsmål, der omfatter indledende skøn over udgifterne til ejerboliger i det bredere sæt af inflationsindikatorer, i sine pengepolitiske vurderinger.
4. En inflationsbuffer over nul procent giver pengepolitikken plads til rentenedsættelser, når udviklingen er ugunstig, og en sikkerhedsmargin mod risikoen for deflation via dens positive effekt på de nominelle renters trendniveau. Den høstede erfaring siden 2003 har forstærket den makroøkonomiske betydning af en inflationsbuffer. Især den udtalte nedadgående tendens i ligevægtsrealrenten indebærer – hvis den varer ved – at den effektive nedre grænse for de nominelle renter oftere vil være en begrænsning for gennemførelsen af pengepolitikken. Forenklingen af den grænseoverskridende makroøkonomiske tilpasning inden for euroområdet, nedadrettede nominelle lønstivheder og målefejl nødvendiggør også en inflationsbuffer.
5. Styrelsesrådet er af den opfattelse, at prisstabilitet bedst fastholdes ved at sigte mod en inflation på to procent på mellemlangt sigt. Styrelsesrådets tilgang til dette mål er symmetrisk. Symmetri betyder, at Styrelsesrådet anser negative og positive afvigelser fra dette mål for at være lige uønskede. Inflationsmålet på to procent udgør et klart anker for inflationsforventningerne, som er afgørende for at fastholde prisstabilitet.
6. For at fastholde symmetrien i inflationsmålet anerkender Styrelsesrådet vigtigheden af, at der tages højde for konsekvenserne af den effektive nedre grænse. Især når økonomien er tæt på den nedre grænse, kræves der særligt målrettede eller vedvarende pengepolitiske foranstaltninger for at forhindre, at negative afvigelser fra inflationsmålet rodfæster sig. Dette kan også indebære en overgangsperiode, hvor inflationen befinder sig lidt over målet.
7. Styrelsesrådet bekræfter det mellemlange sigte for den pengepolitiske strategi. Herved tages der højde for uundgåelige kortvarige afvigelser i inflationen fra målet samt for forsinkelser og usikkerhed i transmissionen af pengepolitikken til økonomien og inflationen. Fleksibiliteten i det mellemlange sigte tager højde for, at den passende pengepolitiske reaktion på en afvigelse i inflationen fra målet afhænger af konteksten og årsagen til afvigelsen, dens omfang og varighed. Det giver også Styrelsesrådet mulighed for i sine pengepolitiske beslutninger at tilgodese andre hensyn, der er relevante for bestræbelserne på at opfylde målsætningen om prisstabilitet.
8. ECB arbejder målrettet på at fastsætte pengepolitikken, så det sikres, at inflationen stabiliserer sig på toprocentsmålet på mellemlangt sigt. Det primære pengepolitiske instrument er ECB's pengepolitiske renter. Som følge af de pengepolitiske renters effektive nedre grænse vil Styrelsesrådet også i givet fald anvende især forward guidance, aktivopkøb og langfristede markedsoperationer. Styrelsesrådet vil fortsat reagere fleksibelt på nye udfordringer, i takt med at de opstår, og – alt efter behov – overveje nye pengepolitiske instrumenter for at opfylde målsætningen om prisstabilitet.
9. Styrelsesrådet baserer sine pengepolitiske beslutninger, herunder evalueringen af proportionaliteten af disse beslutninger og deres potentielle bivirkninger, på en integreret vurdering af alle relevante faktorer. Vurderingen bygger på to indbyrdes afhængige analyser: den økonomiske analyse og den monetære og finansielle analyse. Inden for denne ramme sætter den økonomiske analyse fokus på den realøkonomiske og den nominelle økonomiske udvikling, hvorimod den monetære og finansielle analyse undersøger monetære og finansielle indikatorer og sætter fokus på, hvordan den pengepolitiske transmissionsmekanisme fungerer, og de mulige risici i tilknytning til prisstabilitet på mellemlangt sigt som følge af finansielle ubalancer og monetære faktorer. De makrofinansielle forbindelsers markante rolle i den økonomiske, monetære og finansielle udvikling kræver, at der fuldt ud tages højde for de to analysers indbyrdes afhængighed. Denne ramme afspejler de ændringer, som ECB's økonomiske og monetære analyse har været igennem siden 2003, vigtigheden af at overvåge transmissionsmekanismen, når de pengepolitiske instrumenter kalibreres, og erkendelsen af, at finansiel stabilitet er en forudsætning for prisstabilitet.
10. Klimaændringer har store konsekvenser for prisstabilitet via deres indvirkning på den strukturelle og cykliske udvikling i økonomien og det finansielle system. Håndteringen af klimaændringer er en global udfordring og en af EU's politiske prioriteter. Styrelsesrådet arbejder – inden for sit mandat – målrettet på at sikre, at Eurosystemet – i overensstemmelse med EU's klimamål og målsætninger – fuldt ud tager højde for konsekvenserne af klimaændringerne og CO2-omstillingen for pengepolitikken og centralbankvirksomheden. Derfor har Styrelsesrådet forpligtet sig til en ambitiøs klimarelateret handlingsplan. Ud over en omfattende inddragelse af klimafaktorer i de pengepolitiske vurderinger vil Styrelsesrådet tilpasse udformningen af de operationelle rammer for pengepolitikken i relation til oplysninger, risikovurdering, opkøb af virksomhedsobligationer og rammerne for sikkerhedsstillelse.
11. Kommunikationen af de pengepolitiske beslutninger gennem erklæringen om pengepolitikken, pressekonferencen, Economic Bulletin og sammendragene af drøftelserne på de pengepolitiske møder bliver tilpasset, så de afspejler den ændrede pengepolitiske strategi. Disse produkter bliver suppleret af lagdelte og visualiserede udgaver af den pengepolitiske kommunikation, som er målrettet mod den bredere offentlighed. Dette er afgørende for at sikre, at offentligheden forstår og har tillid til ECB's handlinger. På grundlag af de gode erfaringer med lyttearrangementerne, der blev afholdt i løbet af gennemgangen af den pengepolitiske strategi, er det Styrelsesrådets hensigt at gøre outreach-begivenheder til en strukturel del af Eurosystemets samspil med offentligheden.
12. Styrelsesrådet har til hensigt med jævne mellemrum at vurdere, om den pengepolitiske strategi er hensigtsmæssig. Den næste vurdering forventes at finde sted i 2025.