Nøgletal

Balancen	Årets underskud
I 2025 blev ECB's balance reduceret med 37,3 mia. euro, hovedsagelig som resultat af faldet i pengepolitiske værdipapirer, da Eurosystemet ikke længere geninvesterer afdrag på hovedstolen fra værdipapirer, der forfalder inden for APP og PEPP.	ECB's tab i 2025 var betydeligt lavere end tabet i 2024, hvilket primært skyldes et fald i renteudgifterne som følge af Target-nettoforpligtelsen. Tabet i 2025 vil, ligesom tabet i de foregående to år, fortsat fremgå af ECB's balance og vil blive udlignet af fremtidige overskud.
Balancen	Årets resultat
(mia. euro)	(mio. euro)

1 Ledelsens beretning

1.1 Formål med ECB's ledelsesberetning

Ledelsens beretning udgør en integreret del af ECB's årsregnskab og har til formål at give læseren kontekstuelle oplysninger om regnskabet^[1],,[2]. Da ECB's aktiviteter og operationer gennemføres for at støtte de politiske målsætninger, bør ECB's finansielle position og regnskabsmæssige resultat ses i sammenhæng med de ­politiske tiltag.

I dette øjemed redegør ledelsens beretning for ECB's hovedopgaver og -aktiviteter samt deres indvirkning på regnskabet. Endvidere analyseres årets væsentligste udvikling i balancen og resultatopgørelsen. Beretningen indeholder desuden oplysninger om ECB's nettoformue^[3]. Endelig beskriver den det risikobillede, som ECB opererer i, idet den indeholder oplysninger om de specifikke risici, som ECB er eksponeret for, og om de risikostyringspolitikker, ECB gør brug af for at begrænse risici.

1.2 Hovedopgaver og -aktiviteter

ECB er en del af Eurosystemet, som ud over ECB består af de nationale centralbanker i de af Den Europæiske Unions medlemsstater, der har euroen som valuta^[4]. Eurosystemet har som hovedmål at fastholde prisstabilitet. ECB udfører sine opgaver som beskrevet i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde^[5] og i statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank (ESCB-statutten)^[6] (diagram 1). ECB udøver sine aktiviteter med henblik på at opfylde sit mandat og ikke med den hensigt at generere et overskud.

Diagram 1

ECB's hovedopgaver

I overensstemmelse med princippet om decentral implementering af pengepolitikken i Eurosystemet registreres pengepolitiske operationer i ECB's og de nationale centralbanker i euroområdets regnskaber. Nogle af de instrumenter, som er omfattet af Eurosystemets operationelle rammer for pengepolitikken, anvendes ikke af ECB og påvirker derfor ikke ECB's regnskab^[7].

Tabel 1 giver et overblik over de vigtigste aktiviteter, som ECB skal udføre for at opfylde sit mandat, og hvordan disse påvirker ECB's regnskab.

1.3 Den finansielle udvikling

1.3.1 Balancen

Frem til 2022 fortsatte udvidelsen af ECB's balance (figur 1), primært som følge af ECB's direkte opkøb af værdipapirer under programmet til køb af aktiver (APP) og opkøbsprogrammet på foranledning af den pandemiske nødsituation (PEPP) som led i gennemførelsen af Eurosystemets pengepolitik^[13]. Denne stigning i 2022 var mere afdæmpet, fordi nettoopkøbene af værdipapirer under PEPP og APP var ophørt henholdsvis ultimo marts 2022 og 1. juli 2022. Balancen faldt i både 2023 og 2024 som følge af en gradvis nedgang i beholdningerne under APP som følge af den kun delvise geninvestering af afdragene på hovedstolen fra værdipapirer, der forfaldt, mellem marts og juni 2023, og det fuldstændige ophør af sådanne geninvesteringer fra juli 2023. En gradvis nedgang i beholdningerne under PEPP, som skyldtes en kun delvis geninvestering af afdragene på hovedstolen i 2. halvår 2024, bidrog også til nedgangen i ECB's balance samme år. Disse geninvesteringer ophørte ved udgangen af 2024.

I 2025 blev ECB's balance reduceret med yderligere 37,3 mia. euro til 603,3 mia. euro, igen som følge af indfrielse af værdipapirer, der holdes under APP og PEPP. Disse indfrielser førte til en reduktion i værdipapirer, der holdes af pengepolitiske grunde, mens kontantafviklingen af disse transaktioner via Target-konti medførte et tilsvarende fald i Eurosystem-interne forpligtelser. Dette fald blev kun delvis opvejet af udgående pengestrømme som følge af lavere indlån i ECB, hvilket samtidig medførte et fald i andre forpligtelser.

Figur 1

Hovedkomponenter i ECB's balance

(mia. euro)

Eurodenominerede værdipapirer, der holdes af pengepolitiske grunde, udgjorde ved udgangen af 2025 54 pct. af ECB's samlede aktiver. Under denne balancepost indgår ECB's beholdninger af værdipapirer erhvervet i forbindelse med Securities Markets Programme (SMP), det tredje program til opkøb af særligt dækkede obligationer (CBPP3), programmet til opkøb af asset-backed securities (ABSPP), opkøbsprogrammet inden for den offentlige sektor (PSPP) og opkøbsprogrammet på foranledning af den pandemiske nødsituation (PEPP). Værdipapirer opkøbt under disse programmer værdiansættes til amortiseret kostpris med forbehold for værdiforringelse.

På baggrund af Styrelsesrådets beslutninger er Eurosystemet ophørt med at geninvestere afdragene på hovedstolen fra værdipapirer, der forfalder under APP og PEPP, fra henholdsvis juli 2023 og udgangen af 2024. Som følge af disse beslutninger er værdipapirer, som ECB holder af pengepolitiske grunde, faldet i et afdæmpet og forudsigeligt tempo. I alt faldt de pengepolitiske porteføljer med 51,5 mia. euro til 325,3 mia. euro i 2025 (figur 2). APP-porteføljen faldt med 33,7 mia. euro til 186,5 mia. euro, og PSPP-, ABSPP- og CBPP3-beholdningerne faldt med henholdsvis 26,6 mia. euro, 4,0 mia. euro og 3,1 mia. euro. PEPP-porteføljen faldt med 17,8 mia. euro til 138,6 mia. euro.

Figur 2

Værdipapirer, der holdes af pengepolitiske grunde

(mia. euro)

De værdipapirer, ECB holdt under APP og PEPP ved udgangen af 2025, havde en diversificeret løbetidsprofil (figur 3)^[14].

Figur 3

Løbetidsprofil for APP og PEPP

I 2025 steg den samlede værdi i euro af ECB's valutareserveaktiver, der består af guld, særlige trækningsrettigheder, amerikanske dollar, japanske yen og kinesiske renminbi, med 13,6 mia. euro til 116,8 mia. euro.

Værdien i euro af ECB's guldbeholdninger steg med 18,9 mia. euro til 59,8 mia. euro i 2025 (figur 4) som følge af stigningen i markedsprisen i euro på guld. Denne stigning førte også til en tilsvarende stigning i ECB's revalueringskonti (guld) (se afsnit 1.3.2 "Nettoformue").

Figur 4

Beholdninger af guld og guldpriser

(venstre akse: mia. euro; højre akse: euro pr. ounce finguld).

ECB's valutabeholdninger i amerikanske dollar, japanske yen og kinesiske renminbi faldt med 4,8 mia. euro til 55,2 mia. euro i 2025 (figur 5), hvilket primært skyldtes svækkelsen af den amerikanske dollar og den japanske yen over for euroen^[15]. Svækkelsen af den amerikanske dollar afspejles også i de lavere saldi på ECB's revalueringskonti (se afsnit 1.3.2 "Nettoformue"), mens svækkelsen af den japanske yen resulterede i en valutakursnedskrivning, som blev indregnet i resultatopgørelsen ultimo året, idet de tilhørende revalueringskonti var blevet opbrugt fuldt ud i 2024 (se afsnit 1.3.3 "Resultatopgørelse"). Trods denne nedskrivning er beholdningen af japanske yen steget som følge af en standardjustering, der skulle bringe sammensætningen af ECB's valutareserver i overensstemmelse med målfordelingen. Som led i denne justering solgte ECB i 1. kvartal 2025 en mindre del af sine dollarbeholdninger og foretog fuld geninvestering af provenuet i japanske yen.

Figur 5

Valutabeholdninger

(mia. euro)

Amerikanske dollar udgør fortsat den største del af ECB's valutabeholdninger med en andel på 78 pct. af de samlede beholdninger ved udgangen af 2025.

ECB's forvaltning af investeringen af valutabeholdningerne sker i tre trin. Først udarbejder ECB's risikoansvarlige en strategisk benchmarkportefølje, som godkendes af Styrelsesrådet. Derefter udarbejder ECB's porteføljeforvaltere en taktisk benchmarkportefølje, som godkendes af Direktionen. I det tredje trin gennemføres decentraliserede investeringsoperationer af de nationale centralbanker på daglig basis.

ECB's valutabeholdninger investeres i værdipapirer, omvendte genkøbsforretninger og pengemarkedsindskud eller holdes på anfordringskonti (figur 6). Værdipapirer i denne portefølje værdiansættes til markedspris ultimo året.

Figur 6

Valutainvesteringernes sammensætning

(mia. euro)

Formålet med ECB's valutabeholdninger er at finansiere potentielle interventioner på valutamarkedet. Således er de tre målsætninger for forvaltningen af ECB's valutabeholdninger (i prioriteret rækkefølge): likviditet, sikkerhed og afkast. Næsten halvdelen af denne portefølje består derfor af værdipapirer med kort løbetid (figur 7).

Figur 7

Løbetidsprofil for værdipapirer i fremmed valuta

ECB's egenportefølje består primært af investeringer af ECB's indbetalte kapital og beløb overført til den almindelige reservefond og til hensættelsen til dækning af finansielle risici^[16]. Porteføljens værdi steg med 0,4 mia. euro til 23,1 mia. euro i 2025 (figur 8), hvilket primært skyldtes geninvesteringen af renteindtægter fra denne portefølje.

Figur 8

Egenporteføljen

(mia. euro)

Egenporteføljen består næsten udelukkende af eurodenominerede værdipapirer, der værdiansættes til markedspris ultimo året. I 2025 udgjorde statsgældsinstrumenter 73 pct. af den samlede portefølje.

Andelen af grønne investeringer i egenporteføljen fortsatte med at stige fra 28 pct. ved udgangen af 2024 til 33 pct. ved udgangen af 2025^[17]. Det er ECB's hensigt at øge denne andel yderligere i de kommende år^[18]. I 2021 og 2022 blev opkøb af grønne obligationer på det sekundære marked suppleret af investeringer i den eurodenominerede grønne obligationsinvesteringsforening for centralbanker (EUR BISIP G2), som Den Internationale Betalingsbank (BIS) lancerede i januar 2021. I oktober 2024 begyndte ECB at investere en lille del af sit kapitalgrundlag i Exchange Traded Funds (ETF'er), der følger benchmarks tilpasset Parisaftalen^[19]. Denne diversificering styrker afkastpotentialet i ECB's egenportefølje, og investeringerne indrettes yderligere efter en dekarboniseringskurs, der er i overensstemmelse med målene i Parisaftalen og den europæiske klimalov^[20].

Formålet med egenporteføljen er at give et afkast, som kan bidrage til at finansiere de af ECB's driftsudgifter, som ikke har relation til tilsynsopgaverne^[21]. Den investeres i eurodenominerede aktiver inden for de begrænsninger, som sættes af rammerne for risikostyring. Dette resulterer i en større spredning af løbetidsstrukturen (figur 9) sammenlignet med valutareserveporteføljen.

Figur 9

Løbetidsprofil for værdipapirerne i egenporteføljen

Ved udgangen af 2025 var den samlede værdi af eurosedler i omløb udstedt af Eurosystemet 1.619,5 mia. euro, en stigning på 2,0 pct. i forhold til udgangen af 2024. ECB er blevet tildelt en andel på 8 pct. af den samlede værdi af eurosedler i omløb, hvilket svarede til 129,6 mia. euro ved udgangen af året. Både ECB og de nationale centralbanker i euroområdet har lovhjemmel til at udstede eurosedler. I praksis er det dog kun de nationale centralbanker, der fysisk udsteder eurosedler eller tager dem ud af omløb. Derfor har ECB Eurosystem-interne tilgodehavender hos de nationale centralbanker i euroområdet svarende til værdien af de eurosedler i omløb, som ECB er blevet tildelt.

ECB's Eurosystem-interne forpligtelser, der hovedsagelig består af de nationale centralbanker i euroområdets Target-nettomellemværender med ECB og ECB's forpligtelser for så vidt angår de valutareserveaktiver, som blev overført til ECB af de nationale centralbanker i euroområdet, da de kom med i Eurosystemet, faldt med 34,6 mia. euro til 354,1 mia. euro i 2025.

Udviklingen i Eurosystem-interne forpligtelser bestemmes primært af udviklingen i Target-nettoforpligtelsen. De primære faktorer, der bidrog til ændringer i Target-nettoforpligtelsen i perioden 2021-25, var opkøb og indfrielser af pengepolitiske værdipapirer, som afvikles via Target-konti, samt ændringer i forpligtelser i euro over for residenter i og uden for euroområdet (figur 10). I 2025 faldt ECB's Target-nettoforpligtelse med 34,6 mia. euro, hovedsagelig som følge af indgående pengestrømme fra indfrielser af pengepolitiske værdipapirer, som delvis blev opvejet af udgående pengestrømme i forbindelse med i) faldet i forpligtelser i euro over for residenter uden for euroområdet og ii) renteudgifterne på ECB's Target-nettoforpligtelse.

Figur 10

Den Eurosystem-interne Target-nettobalance, forpligtelser over for residenter i og uden for euroområdet samt værdipapirer, der holdes af pengepolitiske grunde

(mia. euro)

I 2025 faldt ECB's øvrige passiver med 16,1 mia. euro til 58,8 mia. euro, hvilket hovedsagelig skyldtes et fald i forpligtelserne i euro over for residenter uden for euroområdet som følge af lavere indskud, som ECB har modtaget i sin rolle som fiskal agent^[22].

1.3.2 Nettoformue

ECB's nettoformue består af indbetalt kapital, alle beløb hensat til dækning af finansielle risici, alle indeståender i den almindelige reservefond, revalueringskontiene, eventuelle akkumulerede tab fra de foregående år og årets resultat^[23],,[24].

Ved udgangen af 2025 udgjorde ECB's nettoformue i alt 60,9 mia. euro (figur 11 og tabel 2). Det var 11,0 mia. euro højere end ved udgangen af 2024 som følge af stigningen i revalueringskontiene, hovedsagelig som følge af stigningen i markedsprisen i euro på guld i 2025. Stigningen i ECB's nettoformue blev delvis opvejet af tabet i 2025.

Figur 11

ECB's nettoformue

(mia. euro)

Urealiserede gevinster fra guld, valuta og værdipapirer samt andre instrumenter, som underlægges en kursregulering, opføres ikke som indtægter i resultatopgørelsen, men anføres direkte på revalueringskonti, der fremgår af passivsiden på ECB's balance. Indeståender på disse konti kan anvendes til at absorbere virkningen af en eventuel fremtidig ugunstig udvikling i de relevante priser og/eller valutakurser og styrker således ECB's modstandskraft over for de underliggende risici. I 2025 steg revalueringskontiene for guld, valuta og værdipapirer med 12,2 mia. euro til 62,5 mia. euro, hvilket hovedsagelig skyldtes højere revalueringssaldi for guld som følge af stigningen i markedsprisen i euro på guld. Denne effekt blev delvis opvejet af faldet i revalueringssaldiene for valuta, hovedsagelig for den amerikanske dollar, som følge af deprecieringen over for euroen (figur 12).

Figur 12

De vigtigste valutakurser og guldprisen i perioden 2021-25

(ændringer i pct. i forhold til 2021; observationer ultimo året)

På grund af sin eksponering over for finansielle risici (se afsnit 1.4.1 "Finansielle risici") kan ECB foretage en hensættelse til dækning af finansielle risici, som skal anvendes i det omfang, Styrelsesrådet skønner det nødvendigt, til at udligne tab som følge af denne eksponering. Siden udgangen af 2023 har denne hensættelse været nul, da den blev frigivet fuldt ud til at dække ECB's tab i 2022 og 2023. I forbindelse med den årlige gennemgang af hensættelsens størrelse kan Styrelsesrådet beslutte at supplere den, når ECB igen har overskud og har udlignet de akkumulerede tab, der er fremført fra tidligere år.

Årets underskud for ECB var 1,3 mia. euro (se afsnit 1.3.3 "Resultatopgørelsen"). Styrelsesrådet besluttede ligesom i 2023 og 2024 at overføre dette underskud på ECB's balance, så det udlignes af fremtidige overskud.

1.3.3 Resultatopgørelsen

I den foregående fireårige periode (figur 13) faldt ECB's resultat år-til-år. I 2022 og 2023 skyldtes ECB's lavere resultat primært, at renterisikoen blev realiseret, da højere renter i euroområdet medførte en umiddelbar stigning i ECB's renteudgifter på Target-nettoforpligtelsen, som blev forrentet med renten ved de primære markedsoperationer^[25]. Samtidig steg indtægterne fra ECB's aktiver ikke i samme omfang eller i samme tempo. Denne situation fortsatte i 2024 til trods for nedsættelserne af de pengepolitiske renter fra juni samme år, da renteudgifterne på Target-nettoforpligtelsen i gennemsnit stadig var højere end renteindtægterne fra aktiver. I 2025 var ECB's resultat, omend det stadig var et tab, betydeligt bedre end i 2024, da gabet mellem renterne på rentebærende aktiver og renterne på passiver, mindskedes, hvilket hovedsagelig skyldtes den lavere gennemsnitlige forrentning på Target-nettoforpligtelsen, navnlig efter yderligere nedsættelser af de pengepolitiske renter (se afsnit 1.4.1 "Finansielle risici").

ECB's underskud siden 2022, som efterfulgte en lang periode med betydelige overskud, afspejler Eurosystemets rolle og nødvendige politiske tiltag med henblik på opfyldelse af hovedmålet om at fastholde prisstabilitet. Desuden har de pengepolitiske foranstaltninger, fx opkøbsprogrammer, der er foretaget, bidraget til at forbedre de økonomiske resultater. Indtil 2022 voksede ECB's balance betydeligt, primært som følge af opkøb af værdipapirer inden for programmer for direkte opkøb. På aktivsiden har de fleste pengepolitiske værdipapirbeholdninger på nuværende tidspunkt lange løbetider og en fast kuponrente og blev opkøbt i en periode, hvor renten var meget lav eller nul. Disse aktiver påvirkes ikke umiddelbart af ændringer i ECB's officielle renter og genererer fortsat forholdsvis lave renteindtægter. Samtidig medførte kontantafviklingen af disse opkøb via Target en stigning i ECB's Target-nettoforpligtelse, som er meget følsom over for ændringer i ECB's officielle renter. Fra 2023 førte det gradvise fald i beholdningerne af pengepolitiske værdipapirer som følge af udfasningen af geninvesteringer til et tilsvarende fald i Target-nettoforpligtelsen, hvilket resulterede i et fald i renterisikoen (se afsnit 1.4.1 "Finansielle risici").

ECB forventes igen at opnå overskud i 2026 eller 2027. Dette afhænger dog af det fremtidige niveau af ECB's officielle renter og valutakurserne samt ECB's balances størrelse og sammensætning.

Under alle omstændigheder understreges ECB's finansielle styrke af ECB's kapital og betydelige revalueringskonti, som tilsammen udgjorde 71,4 mia. euro ved udgangen af 2025 (se afsnit 1.3.2 "Nettoformue"), og ECB kan under alle omstændigheder opfylde sit primære mål om at fastholde prisstabilitet uanset eventuelle tab^[26].

Figur 13

Hovedkomponenter i ECB's resultatopgørelse

(mio. euro)

I 2025 udgjorde årets underskud for ECB 1.254 mio. euro, hvilket var meget lavere end underskuddet i 2024, hvilket skyldtes en betydelig reduktion af nettorenteudgifterne (figur 14).

Figur 14

Faktorer bag ECB's resultat i 2024 og 2025

(mio. euro)

ECB's nettorenteudgifter udgjorde 178 mio. euro i 2025 mod 6.983 mio. euro i 2024 (figur 15). Det skyldtes fortsat hovedsagelig den betydelige renteudgift på ECB's Target-nettoforpligtelse, som mere end udlignede renteindtægterne fra i) pengepolitiske værdipapirer, ii) ECB's tilgodehavender i forbindelse med fordelingen af eurosedler inden for Eurosystemet og iii) valutareserver.

Figur 15

Nettorenteindtægter/-udgifter

(mio. euro)

Nettorenteindtægterne fra værdipapirer, der holdes af pengepolitiske grunde faldt kun en smule med 36 mio. euro til 3.814 mio. euro i 2025 (figur 16), hvilket hovedsagelig skyldtes lavere renteindtægter fra beholdninger under APP (CBPP3, ABSPP og PSPP). Nettorenteindtægter fra APP-beholdninger faldt med 301 mio. euro til 2.318 mio. euro, hvilket hovedsagelig skyldtes lavere renteindtægter fra beholdninger under ABSPP, der faldt med 281 mio. euro til 137 mio. euro på grund af det betydelige fald i beholdninger som følge af tilbagebetalinger af værdipapirer. Renteindtægterne fra værdipapirer, der holdes under PSPP, var på 2.022 mio. euro, hvilket var næsten det samme som i 2024, da værdipapirbeholdningerne under denne portefølje hovedsagelig blev erhvervet med lave afkast, og deres forfald derfor kun havde en mindre indvirkning på de relaterede renteindtægter. Nettorenteindtægterne fra værdipapirer, der holdes under PEPP, steg derimod med 275 mio. euro til 1.481 mio. euro, hvilket stort set opvejede faldet i indtægter fra andre pengepolitiske porteføljer, og kunne hovedsagelig tilskrives de lavere udgifter til amortisering af overkurser på værdipapirer udstedt af den offentlige sektor.

Figur 16

Nettorenteindtægter/-udgifter fra værdipapirer, der holdes af pengepolitiske grunde

(mio. euro)

Nettorenteindtægterne fra valutareserver faldt med 449 mio. euro til 2.089 mio. euro, primært som følge af lavere renteindtægter fra værdipapirer i amerikanske dollar.

Renteindtægterne fra fordelingen af eurosedler til ECB og renteudgifterne i tilknytning til forrentningen af de nationale centralbankers tilgodehavender vedrørende overførte valutareserver faldt med henholdsvis 2.332 mio. euro til 2.900 mio. euro og med 659 mio. euro til 790 mio. euro i 2025. Disse fald skyldtes den lavere gennemsnitlige forrentning (2,3 pct. i 2025 mod 4,1 pct. i 2024) efter faldet i ECB's officielle renter og i mindre omfang også anvendelsen af renten på indlånsfaciliteten (DFR) som grundlag for forrentningen i stedet for renten ved de primære markedsoperationer.

Stort set af samme grund faldt nettorenteudgifterne fra Target-mellemværender med nationale centralbanker med 7.968 mio. euro til 7.706 mio. euro i 2025. Lavere Target-saldi, hovedsagelig som følge af forfald af pengepolitiske værdipapirer, bidrog også til dette fald.

Andre renteudgifter, netto faldt med 994 mio. euro til 485 mio. euro i 2025. Dette skyldtes hovedsagelig en lavere renteudgift på i) indskud modtaget af ECB i forbindelse med rollen som fiskal agent, ii) mellemværender i afviklingssystemer i euroområdet og iii) kontanter modtaget som sikkerhed i værdipapirudlån som følge af lavere gennemsnitlig forrentning i 2025 og lavere gennemsnitlige saldi for disse tre poster. Disse ændringer blev delvis opvejet af lavere renteindtægter på egenporteføljen, hovedsagelig som følge af lavere amortisering på obligationer med en kurs under pari.

Realiserede nettogevinster på finansielle operationer udgjorde 950 mio. euro i 2025 sammenlignet med et tab på 17 mio. euro i 2024 (figur 17). Dette kan hovedsagelig tilskrives de realiserede valutakursgevinster som følge af en standardjustering af sammensætningen af ECB's valutareserver i 1. kvartal 2025 for at bringe den i overensstemmelse med målfordelingen. Indtægterne fra salget af en mindre del af beholdningerne i amerikanske dollar blev geninvesteret fuldt ud i japanske yen (figur 18).

Realiserede nettobørskursgevinster ved salg af værdipapirer i amerikanske dollar, hvis markedskurs blev positivt påvirket af faldet i de tilsvarende amerikanske renter i løbet af året (figur 19), bidrog også til det samlede resultat.

Figur 17

Realiserede gevinster/tab på finansielle operationer

(mio. euro)

Figur 18

Kvartalsvise realiserede gevinster/tab på finansielle operationer i 2024 og 2025

(mio. euro)

Figur 19

Toårige statsobligationsrenter i USA, Japan og Kina

(i pct. p.a., observationer ultimo måneden)

Urealiserede revalueringstab udgiftsføres i form af nedskrivninger ultimo året i ECB's resultatopgørelse. I 2025 beløb disse nedskrivninger sig til 1.446 mio. euro (figur 20). Som følge af svækkelsen af fremmed valuta over for euroen til en kurs under anskaffelsesprisen beløb urealiserede valutakurstab sig til 1.316 mio. euro. Navnlig deprecierede den japanske yen med13 pct. år-til-år, hvilket medførte en nedskrivning på 1.229 mio. euro på beholdningerne i denne valuta. Der var også urealiserede børskurstab på 130 mio. euro som følge af et fald i markedsværdien af en række værdipapirer, der hovedsagelig indgår i egenporteføljen og porteføljer af japanske yen.

Figur 20

Nedskrivninger af finansielle aktiver og positioner

(mio. euro)

ECB's driftsudgifter i alt, herunder afskrivninger og tjenesteydelser i forbindelse med seddelproduktion, faldt med 42 mio. euro til 1.428 mio. euro (figur 21). Dette skyldtes hovedsagelig lavere personaleomkostninger i forbindelse med ydelser efter fratrædelse og andre langsigtede personaleydelser, navnlig fordi reglerne for ECB's pensionsordninger blev ændret i 2024, og en dermed forbundet ikke-tilbagevendende omkostning blev indregnet fuldt ud i resultatopgørelsen for 2024.

Banktilsynsrelaterede udgifter dækkes fuldt ud af gebyrer, som opkræves årligt fra enhederne under tilsyn. På grundlag af ECB's faktiske udgifter til banktilsynsopgaverne var indtægterne fra tilsynsgebyrer på 690 mio. euro i 2025^[27].

Figur 21

Driftsudgifter og indtægter fra tilsynsgebyrer

(mio. euro)

1.4 Risikostyring

Risikostyring er en kritisk del af ECB's aktiviteter, som udføres i en løbende proces, der består af i) identifikation og vurdering af risici, ii) gennemgang af risikostrategi og -politikker, iii) implementering af risikobegrænsningstiltag og iv) risikoovervågning og -rapportering. Alle disse led i processen understøttes af effektive metoder, processer og systemer (diagram 2).

Diagram 2

Risikostyringscyklus

I de følgende afsnit ses nærmere på disse risici, deres kilder og de risikokontrolrammer, som anvendes.

1.4.1 Finansielle risici

Direktionen stiller forslag om politikker og procedurer, der sikrer en passende beskyttelse mod de finansielle risici, som ECB er eksponeret for. Risikostyringskomiteen (RMC), der består af eksperter fra Eurosystemets centralbanker, bidrager til overvågning og måling af samt rapportering om finansielle risici i tilknytning til Eurosystemets balance. Desuden definerer og gennemgår den de metoder og rammer, der er knyttet dertil. RMC bistår således de besluttende organer med at sikre en passende grad af beskyttelse for Eurosystemet.

Finansielle risici opstår i forbindelse med ECB's operationer og eksponeringer i tilknytning hertil. Rammerne for risikokontrol og de grænser, som ECB anvender til at styre sin risikoprofil, varierer for forskellige former for operationer og afspejler de forskellige porteføljers politik- eller investeringsmål og de underliggende aktivers risikokarakteristika.

Til at overvåge og vurdere risiciene gør ECB brug af en række risikoestimeringsteknikker, som er udviklet af ECB's eksperter. Teknikkerne er baseret på en fælles ramme for simulering af markeds- og kreditrisiko. De centrale begreber for modellering, teknikker og antagelser, som ligger til grund for risikomålene, bygger på branchestandarder og tilgængelige markedsdata. Risiciene kvantificeres normalt som Expected Shortfall (ES), der estimeres for konfidensniveauet 99 pct. over en etårig periode^[28]. Der anvendes to metoder til at beregne risici: i) regnskabsmetoden, som fokuserer på ECB's resultatopgørelse, hvorved tab først absorberes af tilhørende revalueringskonti, og (ii) den finansielle tilgang, som fokuserer på de finansielle tabs effekt på ECB's samlede nettoformue, og som ikke betragter revalueringskontiene som en buffer i risikoberegningen. ECB beregner også andre risikomål for forskellige konfidensniveauer, udfører følsomheds- og stressscenarieanalyser og vurderer langsigtede fremskrivninger af eksponeringer og indtægter for hele tiden at have et dækkende risikobillede^[29].

ECB's samlede risici faldt en smule i løbet af året. Ved udgangen af 2025 var de samlede finansielle risici for ECB's balance, målt ved ES ved et konfidensniveau på 99 pct. over en etårig periode ved brug af regnskabsmetoden, på 15,2 mia. euro, hvilket var en smule lavere end de estimerede risici ved udgangen af 2024 (figur 22). En lavere risiko, som afspejler faldet i ECB's beholdninger af værdipapirer udstedt af den offentlige sektor under APP og PEPP, blev stort set opvejet af øgede risici i forbindelse med ECB's valutareserver og eurodenominerede egenportefølje.

Figur 22

Samlede finansielle risici (ES 99%-regnskabsmetoden)

(mia. euro)

Kreditrisiko opstår i forbindelse med ECB's pengepolitiske porteføljer, eurodenominerede egenportefølje og valutareserver. Selvom gældsinstrumenter, der holdes af pengepolitiske grunde, værdiansættes til amortiseret kostpris med fradrag for værdiforringelse og derfor ikke udsættes for prisændringer i forbindelse med kreditmigrering, fordi der ikke sker noget salg, er de stadig eksponeret for kreditmisligholdelsesrisiko. Eurodenomineret egenkapital og valutareserver værdiansættes til markedspris og er som sådan eksponeret for kreditmigrerings- og kreditmisligholdelsesrisiko. Kreditrisikoen faldt i forhold til 2024 som resultat af faldet i værdipapirer, der holdes af pengepolitiske grunde.

Kreditrisiko begrænses hovedsagelig ved brug af godkendelseskriterier, procedurer for rettidig omhu og forskellige grænser for de forskellige porteføljer.

Valutakurs- og råvarerisici opstår i forbindelse med ECB's valuta- og guldbeholdninger. Valutakursrisikoen steg sammenlignet med 2024.

På baggrund af den politiske rolle, som disse aktiver spiller, forsøger ECB ikke at afdække de relaterede valutakurs- og råvarerisici. Disse risici begrænses i stedet via revalueringskonti og med spredningen af beholdningerne på forskellige valutaer og guld.

En lille del af ECB's eurodenominerede egenportefølje investeres i equity ETF'er, som overvåger benchmarks, der er tilpasset Parisaftalen, hvilket giver anledning til en aktierisiko.

Den lille del af egenporteføljen taget i betragtning er ECB's aktierisiko forholdsvis marginal. Den er mindsket gennem spredning og tilhørende revalueringskonti.

ECB's valutareservebeholdninger og eurodenominerede egenkapitalportefølje investeres primært i fastforrentede værdipapirer og er eksponeret for renterisiko i forbindelse med opgørelsen til markedspris, da de værdiansættes til markedspris. Knap halvdelen af ECB's valutareserver er investeret i aktiver med relativt korte løbetider (se figur 7 i afsnit 1.3.1 "Balancen"), mens aktiverne i egenporteføljen generelt har længere løbetider (se figur 9 i afsnit 1.3.1 "Balancen"). Renterisikoen i forbindelse med ECB's egenportefølje, målt efter regnskabsmetoden, steg i forhold til 2024.

ECB's renterisiko i forbindelse med opgørelsen til markedspris reduceres med politikker for aktivfordeling og revalueringskontiene.

ECB er også eksponeret for renterisiko som følge af manglende overensstemmelse mellem renteindtægterne på aktiverne og renteudgifterne på passiverne, som har en effekt på ECB's nettorenteindtægter. Denne risiko er ikke direkte knyttet til en særlig portefølje, men snarere til sammensætningen af ECB's balance overordnet set og især manglende overensstemmelse mellem løbetid og afkast mellem aktiver og passiver. Renterisikoen faldt i 2025, hvilket afspejler faldet i ECB's passiver efter reduktionen af værdipapirbeholdningerne under APP og PEPP. Denne risiko måles som en del af ES ved et konfidensniveau på 99 pct. over en tidshorisont på et år og overvåges desuden ved hjælp af fremskrivninger af ECB's rentabilitet på mellemlangt til langt sigt.

Denne type risiko styres ved brug af politikker for aktivfordeling og reduceres yderligere af ikke-rentebærende passiver i ECB's balance.

Realiseringen af renterisikoen har ført til tab siden 2022, og ECB havde fortsat en nettorenteudgift i 2025. Nettorenteudgifterne var betydeligt lavere i forhold til de to foregående år, hovedsagelig på grund af en faldende rente på indlånsfaciliteten, som siden 1. januar 2025 har været den vigtigste forrentning på passivsiden. Selv om ECB forventes at begynde at registrere nettorenteindtægten i den nærmeste fremtid, kan muligheden for yderligere rentetab i de kommende år ikke udelukkes i lyset af den tidligere nævnte manglende overensstemmelse mellem løbetid og afkast mellem aktiver og passiver.

Risici knyttet til klimaændringer indarbejdes gradvist i ECB's rammer for risikostyring. I 2022 gennemførte Eurosystemet den første klimastresstest af Eurosystemets balance, som gjorde det muligt at foretage et foreløbigt skøn over denne risikos indvirkning på ECB's balance^[30]. I 2024 blev der gennemført endnu en klimastresstest, og der vil fortsat blive gennemført regelmæssige klimastresstest i de kommende år^[31].

1.4.2 Operationel risiko

Den operationelle risikostyring er en integreret del af ECB's governancestruktur og ledelsesprocesser^[32]. Direktionen er ansvarlig for og godkender ECB's politik og ramme for den operationelle risikostyring, og Operational Risk Committee støtter Direktionen i udførelsen af dens rolle i overvågningen af styringen af operationelle risici^[33].

ECB's operationelle risikostyringsrammer har primært til formål at bidrage til at sikre, at ECB opfylder sin målsætning og sine formål, og samtidig beskytte ECB's omdømme og aktiver mod tab, misbrug og skade. I henhold til rammerne for den operationelle risikostyring er de enkelte forretningsområder ansvarlige for at identificere, vurdere, reagere på, rapportere om og overvåge egne operationelle risici, hændelser og kontrolforanstaltninger. I denne sammenhæng indeholder ECB's risikotolerancepolitik retningslinjer for risikoforholdsregler og procedurer i forbindelse med risikoaccept. Den er knyttet til en fem gange fem-risikomatrice, som er baseret på gradueringsskalaer for virkning og sandsynlighed, der anvender kvantitative og kvalitative kriterier.

De forhold, som ECB opererer under, udsættes for stadig mere komplekse og indbyrdes forbundne trusler, herunder geopolitiske risici, cybersikkerhedstrusler og udfordringer i relation til bæredygtighed. Der er en bred viste af operationelle risici for bundet med ECB's daglige virke. Blandt de områder, som især giver anledning til bekymring for ECB, er et bredt spektrum af ikke-finansielle risici, der skyldes mennesker, systemer, processer, relationer til tredjeparter og eksterne begivenheder. Derfor har ECB indført processer, der skal fremme en løbende, effektiv styring af de operationelle risici og inddrage risikoinformation i beslutningsprocessen. ECB har endvidere fortsat fokus på at forbedre sin modstandskraft og ser risici og muligheder i en bred sammenhæng med udgangspunkt i et end-to-end-perspektiv, herunder bæredygtighedsaspekter. Der er indført beredskabsplaner og -strukturer for at sikre videreførelsen af kritiske forretningsfunktioner i tilfælde af forstyrrelser eller kriser.

1.4.3 Adfærdsrisiko

ECB har et særligt Compliance og Governance-kontor, der som en central funktion for risikostyringen skal styrke ECB's governancerammer for at afhjælpe adfærdsrisiko^[34]. Formålet med kontoret er at understøtte Direktionen i bestræbelserne på at beskytte ECB's integritet og omdømme, fremme etiske adfærdsstandarder og styrke ECB's ansvarlighed og gennemsigtighed. En uafhængig etisk komité giver råd og vejledning til højtstående embedsmænd i ECB i integritets- og adfærdsspørgsmål og understøtter Styrelsesrådet i en passende og konsistent styring af risici på ledelsesniveau. På Eurosystem-/SSM-niveau har etik- og compliancekomitéen som mål at opnå en ensartet gennemførelse af adfærdsrammerne for nationale centralbanker og kompetente nationale myndigheder.

2 ECB's regnskab

2.1 Balance pr. 31. december 2025

2.2 Resultatopgørelse for perioden 1. januar 2025 til 31. december 2025

Frankfurt am Main, 17. februar 2026
Den Europæiske Centralbank

Christine Lagarde
Formand

2.3 Anvendt regnskabspraksis

Regnskabets indhold og opstillingsform

ECB's regnskab er udarbejdet i overensstemmelse med følgende regnskabsprincipper^[35], som efter ECB's Styrelsesråds opfattelse giver et retvisende billede af regnskabet samt afspejler en centralbanks virksomhed.

Regnskabsprincipper

Følgende regnskabsprincipper er anvendt: økonomisk realitet og gennemsigtighed, forsigtighed, væsentlighed, konsistens og sammenlignelighed, going concern, periodiseringsprincippet og gennemgang af begivenheder efter balancedagen.

Indregning af aktiver og passiver

Et aktiv eller et passiv medtages kun på balancen, når det er sandsynligt, at enhver fremtidig økonomisk værdi i tilknytning hertil vil tilgå henholdsvis fragå ECB, at især alle risici og indtjeningsmuligheder i tilknytning hertil i det store og hele er blevet overført til ECB, og at aktivets anskaffelsespris og værdi eller forpligtelsens størrelse kan opgøres med sikkerhed.

Regnskabsgrundlag

Regnskabet er udarbejdet på basis af anskaffelsesværdi reguleret for kurs- og værdireguleringer af omsættelige værdipapirer (ekskl. gældsinstrumenter, der aktuelt holdes af pengepolitiske grunde), guld og alle andre balanceførte og ikke-balanceførte aktiver og passiver i fremmed valuta.

Transaktioner vedrørende finansielle aktiver og passiver medtages i regnskaberne på afviklingsdatoen.

Med undtagelse af spothandler i værdipapirer registreres transaktioner i finansielle instrumenter i fremmed valuta på ikke-balanceførte konti på handelsdagen. På afviklingsdagen tilbageføres de ikke-balanceførte posteringer, og transaktionerne bogføres på balancen. Køb og salg af fremmed valuta påvirker nettovalutapositionen på handelsdagen, og realiserede resultater som følge af salg beregnes også på handelsdagen. Påløbne renter samt over- og underkurs i forbindelse med finansielle instrumenter i fremmed valuta beregnes og bogføres dagligt, og valutapositionen påvirkes også dagligt af denne periodisering.

Guld samt aktiver og passiver i fremmed valuta

Aktiver og passiver i fremmed valuta omregnes til euro til den på balancedagen gældende valutakurs. Indtægter og udgifter omregnes til den på bogføringsdagen gældende valutakurs. Kursregulering af aktiver og passiver i fremmed valuta, herunder balanceførte og ikke-balanceførte instrumenter, foretages for hver enkelt valuta.

Kursregulering af aktiver og passiver i fremmed valuta til markedskursen sker uafhængigt af valutakursreguleringen.

Guld værdiansættes til den på balancedagen gældende markedspris. Der skelnes ikke mellem pris- og valutakursregulering af guld. I stedet angives en enkelt guldvurdering baseret på europrisen pr. ounce finguld, som for regnskabsåret 2025 er afledt af EUR/USD-kursen pr. 31. december 2025.

Kursen på de særlige trækningsrettigheder, SDR, beregnes på grundlag af en valutakurv, hvis værdi bestemmes ud fra en vægtet sum af kursen på fem vigtige valutaer (amerikanske dollar, euro, kinesiske renminbi, japanske yen og britiske pund). ECB's beholdninger af SDR er omregnet til euro ved brug af EUR/SDR-kursen pr. 31. december 2025.

Værdipapirer

Værdipapirer, der holdes af pengepolitiske grunde
Gældsinstrumenter, der aktuelt holdes af pengepolitiske grunde, medtages til amortiseret kostpris (med forbehold for værdiforringelse).

Andre værdipapirer
Omsættelige værdipapirer (ekskl. gældsinstrumenter, der aktuelt holdes af pengepolitiske grunde) og lignende aktiver værdiansættes enten til den gældende middelkurs eller på basis af de relevante rentekurver på balancedagen for de enkelte værdipapirer. Optioner indbygget i værdipapirer udskilles ikke ved værdiansættelsen. For regnskabsåret 2025 er der anvendt middelkurser pr. 30. december 2025.

Omsættelige investeringsfonde revalueres på nettobasis for hver enkelt fond på grundlag af fondens nettoværdi. Der foretages ikke netting mellem urealiserede gevinster og tab i forskellige investeringsfonde.

Illikvid aktiekapital og andre kapitalandele holdt som varige investeringer værdiansættes til anskaffelsesprisen med forbehold for værdiforringelse.

Resultatføring

Indtægter og udgifter resultatføres i den periode, de opstår^[36]. Realiserede gevinster og tab på salg af fremmed valuta, guld og værdipapirer indregnes i resultatopgørelsen. Disse realiserede gevinster og tab beregnes på grundlag af aktivets gennemsnitlige anskaffelsespris.

Urealiserede gevinster opgøres ikke som indtægt, men overføres direkte til en revalueringskonto.

Urealiserede tab ultimo året indregnes i resultatopgørelsen, hvis de overstiger tidligere revalueringsgevinster, der er akkumuleret på den tilsvarende revalueringskonto. Sådanne urealiserede tab på et værdipapir, på en valuta eller i guldbeholdningen modregnes ikke i urealiserede gevinster på andre værdipapirer, på andre valutaer eller i guldbeholdningen. Når sådanne urealiserede tab på et aktiv indregnes i resultatopgørelsen, reduceres den gennemsnitlige anskaffelsesværdi i overensstemmelse med valutakursen eller markedskursen ultimo året.

Tab som følge af værdiforringelse indregnes i resultatopgørelsen og tilbageføres ikke i de efterfølgende år, medmindre værdiforringelsen reduceres, og reduktionen kan tilskrives en observerbar hændelse, der indtraf, efter at værdiforringelsen blev registreret første gang.

Over- eller underkurser på værdipapirer amortiseres over værdipapirernes resterende kontraktlige løbetid.

Tilbageførselsforretninger

Tilbageførselsforretninger er operationer, hvor ECB køber eller sælger aktiver som led i en genkøbsforretning.

I forbindelse med en genkøbsforretning sælges værdipapirer kontant, samtidig med at der indgås aftale om tilbagekøb fra modparten til en aftalt kurs på et tidspunkt i fremtiden. Genkøbsforretninger opføres på balancens passivside som sikrede indlån. Værdipapirer, der sælges i forbindelse med en genkøbsforretning, forbliver i ECB's balance.

I forbindelse med en omvendt genkøbsforretning købes værdipapirer kontant, samtidig med at der indgås aftale om tilbagesalg til modparten til en aftalt kurs på et tidspunkt i fremtiden. Omvendte genkøbsforretninger opføres på balancens aktivside som sikrede udlån, men indgår ikke i ECB's værdipapirbeholdning.

Tilbageførselsforretninger (inkl. værdipapirudlån), som udføres under et program, der gennemføres af specialiserede institutter, medtages kun i balancen, hvis der er stillet sikkerhed i form af kontanter, og dette kontantbeløb ikke efterfølgende er blevet investeret.

Ikke-balanceførte poster

Valutainstrumenter, der omfatter terminsforretninger i fremmed valuta, terminsdelen af valutaswaps samt andre valutainstrumenter, der indebærer omveksling mellem valutaer på et tidspunkt i fremtiden, indregnes i nettovalutapositionen med det formål at beregne valutagevinster og -tab.

Renteinstrumenter værdireguleres post for post. Daglige marginændringer for åbne rentefutures indregnes i resultatopgørelsen.

Værdiansættelsen af terminsforretninger i værdipapirer foretages på grundlag af almindeligt anerkendte værdiansættelsesmetoder baseret på markedspriser og -kurser samt diskonteringsfaktorerne fra afviklingsdagen til værdiansættelsesdagen.

Anlægsaktiver

Anlægsaktiver, inkl. immaterielle aktiver, men ekskl. grunde og kunstværker, værdiansættes til anskaffelsesprisen fratrukket afskrivninger. Grunde og kunstværker værdiansættes til anskaffelsesprisen. ECB's hovedbygning er værdiansat til anskaffelsesprisen fratrukket afskrivninger med forbehold for værdiforringelse. For så vidt angår afskrivningen af ECB's hovedbygning, fordeles omkostningerne på de relevante aktivkomponenter, som afskrives i henhold til aktivernes skønnede brugstid. Aktivet afskrives lineært over den forventede brugstid, begyndende i kvartalet umiddelbart efter erhvervelsen. Der er anvendt følgende forventede brugstider for de vigtigste aktivklasser:

Afskrivningsperioden for aktiverede ombygninger, som vedrører ECB's nuværende lejemål, er blevet justeret, således at der tages højde for begivenheder, der indvirker på den forventede brugstid for de aktiver, der er påvirket.

ECB gennemfører en årlig test for værdiforringelse af sin hovedbygning og brugsretsaktiver i forbindelse med kontorbygninger (se "Leasingkontrakter" nedenfor). Hvis en indikator for værdiforringelse identificeres, og det vurderes, at aktivet kan være værdiforringet, foretages et skøn over genindvindingsværdien. Et fald i værdien indregnes i resultatopgørelsen, hvis genindvindingsværdien er mindre end den bogførte værdi.

Anlægsaktiver med en anskaffelsespris på under 10.000 euro afskrives i anskaffelsesåret.

Anlægsaktiver, der opfylder kapitaliseringskriterierne, men stadig er under opførelse eller udvikling, indregnes under "Anlægsaktiver under opførelse". Omkostninger i forbindelse hermed vil blive overført til de pågældende anlægsaktivklasser, når aktiverne tages i brug.

Leasingkontrakter

ECB optræder både som leasingtager og som mellemliggende leasinggiver.

ECB som leasingtager
For alle leasingkontrakter, hvor ECB er leasingtager, og som omfatter materielle aktiver, indregnes brugsretsaktivet og leasingforpligtelsen i tilknytning hertil på balancen fra påbegyndelsesdatoen, dvs. når aktivet er disponibelt til brug. Indregning sker under de relevante anlægsaktivklasser "Materielle og immaterielle anlægsaktiver" og "Øvrige poster" (passiver). Hvis leasingkontrakter opfylder kapitaliseringskriterierne, men det relevante aktiv stadig er under opførelse eller tilpasning, indregnes omkostningerne før påbegyndelsesdatoen under "Anlægsaktiver under opførelse".

Brugsretsaktiver værdiansættes til anskaffelsesprisen fratrukket afskrivninger. Desuden beregnes værdien af brugsretsaktiver, som vedrører kontorbygninger, med forbehold for værdiforringelse (læs mere om den årlige test for værdiforringelse under "Anlægsaktiver" ovenfor). Aktivet afskrives lineært fra påbegyndelsesdatoen frem til enten udløbet af brugsretsaktivets brugstid eller leasingperiodens udløb, alt efter hvad der kommer først.

Den første måling af leasingforpligtelsen sker til nutidsværdien af de fremtidige leasingydelser (som kun omfatter leasingelementer), hvor ydelserne diskonteres ved anvendelse af ECB's marginale lånerente. Efterfølgende måles leasingtilgodehavendet til amortiseret kostpris ved anvendelse af den effektive rentemetode. Den dermed forbundne renteudgift indregnes i resultatopgørelsen under "Renteudgifter". Hvis de fremtidige leasingydelser ændres som følge af en ændring i et indeks eller en anden revurdering af den eksisterende kontrakt, skal der foretages en ny måling af leasingforpligtelsen. Alle resultater af sådanne nye målinger fører til en tilsvarende justering af brugsretsaktivets regnskabsmæssige værdi.

Kortfristede leasingaftaler af maksimalt 12 måneders varighed og leasingaftaler, hvor det underliggende aktiv har en værdi under 10.000 euro (svarende til grænsen for indregning af materielle aktiver), registreres som en udgift i resultatopgørelsen.

ECB som mellemliggende leasinggiver
For alle leasingkontrakter, hvor ECB er mellemliggende leasinggiver, giver ECB tredjeparter brugsret til det underliggende aktiv (eller en del af dette aktiv), mens leasingkontrakten mellem den oprindelige leasinggiver og ECB (den overordnede leasingkontrakt) fortsat er gældende. Fremleasingkontrakten klassificeres som en finansiel eller operationel leasingkontrakt^[37] med henvisning til det brugsretsaktiv, som den overordnede leasingkontrakt giver anledning til, og ikke med henvisning til det underliggende aktiv.

De fremleasingkontrakter, hvor ECB er mellemliggende leasinggiver, klassificeres som finansielle leasingkontrakter. I forbindelse med sådanne leasingkontrakter ophører ECB med at indregne brugsretsaktivet i forbindelse med den overordnede leasingkontrakt (eller en del af dette aktiv), der overføres til den mellemliggende leasingtager, under "Materielle og immaterielle anlægsaktiver" og indregner et leasingtilgodehavende under "Øvrige poster" under "Øvrige poster" (aktiver). Leasingforpligtelsen i forbindelse med den overordnede leasingkontrakt påvirkes ikke af fremleasingkontrakten.

Første måling af leasingtilgodehavendet sker på påbegyndelsesdatoen til nutidsværdien af de fremtidige leasingydelser, der tilfalder ECB, diskonteret ved anvendelse af diskonteringssatsen, der benyttes i den overordnede leasingkontrakt. Efterfølgende måles leasingtilgodehavendet til amortiseret kostpris ved anvendelse af den effektive rentemetode. Den dermed forbundne renteindtægt indregnes i resultatopgørelsen under "Renteindtægter".

Pensionsydelser, ydelser efter fratrædelse og andre langfristede personaleydelser

Oversigt over ordninger
ECB's ordninger vedrørende pension og lignende personaleydelser til medarbejdere samt ydelser til medlemmer af Direktionen og de medlemmer af Tilsynsrådet, som er ansat af ECB, er ydelsesbaserede.

Pensionsordningen for medarbejderne finansieres af aktiver, som besiddes af en fond for langfristede personaleydelser. Den omfatter en ydelsesbaseret søjle og en bidragsbaseret søjle. Både ECB og medarbejderne indbetaler obligatoriske bidrag til ordningens ydelsesbaserede søjle. Medarbejderne kan foretage yderligere frivillige indbetalinger til en bidragsbaseret søjle. Når medarbejderne går på pension, kan de konvertere den akkumulerede værdi af deres bidragsbaserede konto til en yderligere livrente.^[38]

For medlemmer af Direktionen og de medlemmer af Tilsynsrådet, som er ansat af ECB, er ydelser efter fratrædelse og andre langfristede personaleydelser (herunder pensioner) uafdækkede. For medarbejdernes vedkommende er ydelser efter fratrædelse og andre langsigtede personaleydelser (bortset fra pensioner) uafdækkede.

Den ydelsesbaserede nettoforpligtelse
I balancen opgøres forpligtelsen under "Øvrige poster" (passiver) i forbindelse med ydelsesbaserede ordninger, herunder pensionsydelser og andre langfristede personaleydelse som nutidsværdien af den ydelsesbaserede forpligtelse på balancedagen fratrukket dagsværdien af ordningernes aktiver.

Uafhængige aktuarer opgør årligt nutidsværdien af den ydelsesbaserede pensionsforpligtelse efter den fremskrevne akkumulerede enhedsmetode (Projected Unit Credit-metoden). Dette gøres ved at tilbagediskontere de forventede fremtidige pengestrømme med anvendelse af en diskonteringssats, der er baseret på markedsafkastet på balancedagen af meget sikre virksomhedsobligationer i euro med en løbetid, der svarer til løbetiden for de dertil knyttede forpligtelser.

Aktuarmæssige gevinster og tab kan skyldes erfaringsbaserede reguleringer (hvor de faktiske begivenheder adskiller sig fra de tidligere aktuarmæssige forudsætninger) og ændringer i aktuarmæssige forudsætninger.

Omkostningerne vedrørende den ydelsesbaserede nettoforpligtelse
Omkostningerne vedrørende den ydelsesbaserede nettoforpligtelse er opdelt i forskellige komponenter, som er medtaget i resultatopgørelsen, og genberegningen af ydelser efter fratrædelse er medtaget i balancen under "Revalueringskonti".

I resultatopgørelsen indregnes nettoværdien af følgende komponenter:

1. løbende omkostninger til ydelsesbaserede ordninger vedrørende det aktuelle regnskabsår
2. eventuelle omkostninger til ydelsesbaserede ordninger vedrørende tidligere regnskabsår, som skyldes ændring i ordningen
3. nettorenteudgifter på nettoforpligtelsen i forbindelse med ydelsesbaserede ordninger baseret på diskonteringssatsen
4. genberegninger, for så vidt angår andre langsigtede personaleydelser.

Nettobeløbet under "Revalueringskonti" omfatter:

1. aktuarmæssige gevinster og tab i forbindelse med ydelser efter fratrædelse
2. det faktiske afkast af ordningernes aktiver, ekskl. beløb, som indgår i nettorenten på den ydelsesbaserede nettoforpligtelse

Disse beløb fastsættes årligt af uafhængige aktuarer.

ESCB-interne mellemværender/Eurosystem-interne mellemværender

ESCB-interne mellemværender er hovedsagelig resultatet af grænseoverskridende betalinger i Den Europæiske Union (EU), som afvikles i centralbankpenge i euro. Størstedelen af disse transaktioner er indledt af private aktører (fx kreditinstitutter, virksomheder og enkeltpersoner). De afvikles i Target – Trans-European Automated Real-time Gross settlement Express Transfer-systemet – og medfører bilaterale mellemværender i EU-centralbankers Target-konti. Betalinger, som gennemføres af ECB og de nationale centralbanker, påvirker også disse konti. Alle afviklinger aggregeres automatisk og justeres, så de indgår i den enkelte nationale centralbanks position over for ECB. Disse positioner i ECB's regnskab repræsenterer den enkelte nationale centralbanks nettotilgodehavende eller -forpligtelse over for resten af Det Europæiske System af Centralbanker (ESCB). Bevægelserne i Target-kontiene afspejles i dagligt i ECB's og de nationale centralbankers regnskabsmateriale.

Eurosystem-interne mellemværender, som de nationale centralbanker i euroområdet har med ECB som følge af Target, er opført i ECB's balance som en enkelt nettoaktiv- eller nettopassivpost under enten "Tilgodehavender i forbindelse med Target, netto" eller "Forpligtelser i forbindelse med Target, netto". De ESCB-interne mellemværender, som nationale centralbanker uden for euroområdet har med ECB som følge af deres deltagelse i Target, er opgjort under "Forpligtelser i euro over for residenter uden for euroområdet"^[39].

Eurosystem-interne mellemværender, der opstår i forbindelse med fordelingen af eurosedler inden for Eurosystemet, opføres som et samlet nettoaktiv i delposten "Tilgodehavender i forbindelse med fordelingen af eurosedler inden for Eurosystemet" (se "Seddelomløb" nedenfor).

Eurosystem-interne mellemværender, der opstår som følge af overførsel af valutareserveaktiver til ECB fra nationale centralbanker, der indtræder i Eurosystemet, denomineres i euro og opgøres under "Forpligtelser svarende til overførslen af valutareserver".

Andre Eurosystem-interne mellemværender i euro (fx ECB's eventuelle foreløbige overskudsfordeling til de nationale centralbanker) opføres i ECB's balance som en enkelt nettoaktiv- eller nettopassivpost under enten "Andre tilgodehavender inden for Eurosystemet, netto" eller "Andre forpligtelser inden for Eurosystemet, netto".

Seddelomløb

ECB og de nationale centralbanker i euroområdet, som tilsammen udgør Eurosystemet, udsteder eurosedler^[40]. Den samlede værdi af eurosedler i omløb fordeles den sidste bankdag i hver måned til de nationale centralbanker i Eurosystemet i henhold til seddelfordelingsnøglen^[41].

ECB er blevet tildelt en andel på 8 pct. af det samlede beløb af eurosedler i omløb, som indregnes i balancen under passivposten "Seddelomløb". ECB's andel af det samlede beløb af eurosedler i omløb garanteres af tilgodehavender hos de nationale centralbanker. Disse tilgodehavender er rentebærende^[42] og indregnes i "Tilgodehavender i forbindelse med fordelingen af eurosedler inden for Eurosystemet" (se "ESCB-interne/Eurosystem-interne mellemværender" ovenfor). Renteindtægter fra disse tilgodehavender medtages i resultatopgørelsen under "Renteindtægter".

Hensættelse til dækning af finansielle risici

Styrelsesrådet kan beslutte at overføre alle eller en del af ECB's indtægter til en hensættelse til dækning af finansielle risici. Hensættelsen kan, i den udstrækning Styrelsesrådet finder det nødvendigt, anvendes til at dække tab, der opstår som følge af eksponering over for finansielle risici. Størrelsen af og det fortsatte behov for hensættelsen til finansielle risici tages hvert år op til fornyet vurdering på baggrund af ECB's vurdering af sin eksponering over for disse risici, idet der tages højde for en række faktorer, medmindre den udgør nul, og der samtidig ikke er en ECB-indtægt, som kan overføres til den^[43].

Foreløbig overskudsfordeling

Et beløb svarende til summen af ECB's indtægter fra eurosedler i omløb og indtægter fra gældsinstrumenter, der holdes af pengepolitiske grunde, som er købt under i) Securities Markets Programme, ii) det tredje program til opkøb af særligt dækkede obligationer, iii) programmet til opkøb af asset-backed securities, iv) opkøbsprogrammet inden for den offentlige sektor og v) opkøbsprogrammet på foranledning af den pandemiske nødsituation, fordeles i januar det følgende år som en foreløbig fordeling, såfremt Styrelsesrådet ikke har truffet en anden beslutning^[44]. En sådan beslutning træffes, hvis Styrelsesrådet på grundlag af et begrundet skøn udarbejdet af Direktionen forventer, at ECB vil få et samlet årligt tab eller opnå et overskud på årsbasis, som er mindre end disse indtægter. Styrelsesrådet kan også beslutte at overføre alle eller en del af disse indtægter til en hensættelse til dækning af finansielle risici (se "Hensættelse til dækning af finansielle risici" ovenfor).

Styrelsesrådet kan endvidere også beslutte at reducere det beløb fra indtægterne fra eurosedler i omløb, som fordeles i januar, med et beløb svarende til ECB's udgifter i tilknytning til udstedelse og håndtering af eurosedler.

Begivenheder efter balancedagen

Værdien af aktiver og passiver korrigeres for begivenheder, der indtræffer mellem balancedagen og den dato, hvor Direktionen godkender fremlæggelsen af ECB's årsregnskab for Styrelsesrådet til godkendelse, hvis begivenhederne påvirker vurderingen af aktiver og passiver på balancedagen væsentligt.

Vigtige begivenheder efter balancedagen, der ikke påvirker vurderingen af aktiver og passiver på balancedagen, oplyses i noterne.

Ændringer i anvendt regnskabspraksis

I 2025 var der ingen ændringer af den regnskabspraksis, som ECB anvender.

Andre forhold

Den 13. marts 2024 vedtog Styrelsesrådet ændringer af de operationelle rammer for gennemførelsen af pengepolitikken^[45]. I den sammenhæng besluttede Styrelsesrådet også, at renten på Eurosystemets indlånsfacilitet fra 1. januar 2025 skulle danne grundlag for forrentningen af i) tilgodehavender i forbindelse med fordelingen af eurosedler inden for Eurosystemet, ii) forfaldne Target-tilgodehavender hos/til de nationale centralbanker og iii) forpligtelser svarende til overførslen af valutareserver. Frem til udgangen af 2024 var forrentningen baseret på den rente, som anvendes af Eurosystemet ved auktionerne i forbindelse med de primære markedsoperationer.

Udnævnelse af en ekstern revisor

I henhold til ESCB-statuttens artikel 27 og efter indstilling fra Styrelsesrådet har Rådet for Den Europæiske Union godkendt udnævnelsen af Forvis Mazars GmbH & Co. KG Wirtschaftsprüfungsgesellschaft Steuerberatungsgesellschaft, Hamburg (Forbundsrepublikken Tyskland) som ECB's eksterne revisor for en femårig periode til og med regnskabsåret 2029. Denne femårige periode kan forlænges med op til to yderligere regnskabsår.

2.4 Noter til balancen

Note 1 – Guld og tilgodehavender i guld

ECB's guldbeholdning var følgende:

Stigningen i ECB's guldbeholdning skyldtes en stigning i markedsprisen i euro på guld (se "Guld samt aktiver og passiver i fremmed valuta" i afsnit 2.3 "Anvendt regnskabspraksis" og note 14 "Revalueringskonti").

Note 2 – Tilgodehavender i fremmed valuta hos residenter i og uden for euroområdet

Note 2.1 – Tilgodehavender hos IMF

I denne post indregnes ECB's beholdning af særlige trækningsrettigheder (SDR), som udgjorde 1.772 mio. euro pr. 31. december 2025 (2.227 mio. euro i 2024). Beholdningen er resultatet af en tovejs frivillig købs- og salgsordning for SDR sammen med Den Internationale Valutafond (IMF), hvor IMF på vegne af ECB er bemyndiget til at sælge eller købe SDR mod euro inden for en fastsat øvre og nedre grænse. SDR behandles i regnskabet som en fremmed valuta (se "Guld samt aktiver og passiver i fremmed valuta" i afsnit 2.3 "Anvendt regnskabspraksis"). ECB's beholdninger af SDR faldt i 2025, primært som følge af transaktioner, der fandt sted inden for ovennævnte frivillige købs- og salgsordning. Deprecieringen af SDR i forhold til euro i 2025 bidrog også til faldet i disse beholdningers værdi i euro.

Note 2.2 – Banktilgodehavender og værdipapirer, eksterne lån og andre eksterne aktiver og tilgodehavender i fremmed valuta hos residenter i euroområdet

I disse to poster indregnes tilgodehavender hos banker og lån i fremmed valuta samt værdipapirinvesteringer i amerikanske dollar, japanske yen og kinesiske renminbi.

Posten bestod af følgende komponenter:

Den samlede værdi af disse poster faldt i 2025 primært som følge af deprecieringen af den amerikanske dollar og den japanske yen over for euroen. Dette fald blev delvis opvejet af især indtægter fra dollarporteføljen i løbet af året.

Nettovalutabeholdningerne^[46] var følgende:

I 1. kvartal 2025 solgte ECB en mindre del af sine dollarbeholdninger og foretog fuld geninvestering af provenuet i japanske yen. Dette var en del af en standardjustering af sammensætningen af ECB's valutareserve for at bringe den i overensstemmelse med målfordelingen.

Der fandt ikke nogen valutainterventioner sted i 2025.

Note 3 – Andre tilgodehavender i euro hos kreditinstitutter i euroområdet

Pr. 31. december 2025 bestod denne post af saldi på anfordringskonti hos residenter i euroområdet svarende til 1 mio. euro (2 mio. euro i 2024).

Note 4 – Værdipapirer i euro udstedt af residenter i euroområdet

Note 4.1 – Værdipapirer, der holdes af pengepolitiske grunde

Pr. 31. december 2025 bestod denne post af gældsinstrumenter, som ECB havde erhvervet under Securities Markets Programme (SMP), det tredje program til opkøb af særligt dækkede obligationer (CBPP3), programmet til opkøb af asset-backed securities (ABSPP), opkøbsprogrammet inden for den offentlige sektor (PSPP) og opkøbsprogrammet på foranledning af den pandemiske nødsituation (PEPP).

Porteføljerne under programmet til opkøb af aktiver (APP)^[47] og PEPP^[48] faldt fortsat i et afmålt og forudsigeligt tempo i 2025, idet Eurosystemet ikke længere geninvesterede afdragene på hovedstolen fra værdipapirer, der forfalder.

Værdipapirer opkøbt af ECB under disse programmer medtages til amortiseret kostpris med forbehold for værdiforringelse (se "Værdipapirer" i afsnit 2.3 "Anvendt regnskabspraksis").

Den amortiserede kostpris på gældsinstrumenter, der holdes af ECB, og disses markedsværdi^[49] (som hverken er bogført i balancen eller i resultatopgørelsen og alene anført til sammenligning) var følgende:

Årets ændringer i den amortiserede kostpris på gældsinstrumenter, som holdes af ECB, var følgende:

Styrelsesrådet vurderer regelmæssigt de finansielle risici i tilknytning til de værdipapirer, som holdes under disse programmer.

I denne forbindelse gennemføres årlige test for værdiforringelse på grundlag af data ved årets udgang, som godkendes af Styrelsesrådet. I forbindelse med disse test vurderes det enkelte programs værdiforringelsesindikatorer særskilt. I tilfælde, hvor der findes værdiforringelsesindikatorer, udføres der en yderligere analyse for at få bekræftet, at de underliggende værdipapirers betalingsstrømme ikke er blevet påvirket af en hændelse, hvortil værdiforringelsen kan relateres. På grundlag af resultaterne af dette års værdiforringelsestest har ECB ikke registreret tab på gældsinstrumenterne i de pengepolitiske porteføljer i 2025.

Den amortiserede kostpris^[50] på værdipapirer, der holdes af Eurosystemet, var som følger:

Note 5 – Eurosystem-interne tilgodehavender

Note 5.1 – Tilgodehavender i forbindelse med fordelingen af eurosedler inden for Eurosystemet

I denne post indregnes ECB's tilgodehavender hos de nationale centralbanker i euroområdet i forbindelse med fordelingen af eurosedler inden for Eurosystemet (se "Seddelomløb" i afsnit 2.3 "Anvendt regnskabspraksis"). Denne post udgjorde 129.563 mio. euro pr. 31. december 2025 (127.067 mio. euro i 2024). Siden 1. januar 2025 er forrentningen af disse tilgodehavender blevet beregnet dagligt med den senest foreliggende rente, som anvendes på Eurosystemets indlånsfacilitet. Indtil denne dato blev denne forrentning beregnet med den senest foreliggende rente, som da blev forrentningen beregnet til den senest foreliggende rente, som anvendes af Eurosystemet ved auktionerne i forbindelse med de primære markedsoperationer (se "Andre forhold" i afsnit 2.3 "Anvendt regnskabspraksis" og note 22.2 "Renteindtægter fra tilgodehavender i forbindelse med fordelingen af eurosedler inden for Eurosystemet").

Note 6 – Andre aktiver

Note 6.1 – Materielle og immaterielle anlægsaktiver

De materielle og immaterielle anlægsaktiver var følgende:

I 2025 indregnede ECB en ny leaset kontorbygning under "Brugsret til bygninger". Den tilknyttede stigning i omkostninger for denne post blev mere end opvejet af ophøret af indregningen af en anden lejet kontorbygning, da lejeperioden udløb, hvilket også medførte et tilsvarende fald i de tilknyttede akkumulerede afskrivninger.

Der er gennemført en test for værdiforringelse for ECB's hovedbygning og brugsret til kontorbygninger ved udgangen af året, hvor der ikke blev konstateret behov for værdiregulering.

Note 6.2 – Andre finansielle aktiver

Denne post består primært af ECB's egenportefølje, som hovedsagelig består af investeringer af ECB's indbetalte kapital samt beløb overført til den almindelige reservefond og til hensættelsen til dækning af finansielle risici. Den omfatter også 3.211 kapitalandele i Den Internationale Betalingsbank (BIS) til en anskaffelsespris på 42 mio. euro og andre anfordringskonti i euro.

Posten bestod af følgende komponenter:

Nettostigningen i denne post i 2025 skyldtes primært geninvestering af renteindtægter fra ECB's egenportefølje.

Note 6.3 – Revalueringsdifferencer på ikke-balanceførte instrumenter

I denne post indgår primært værdiændringer i udestående valutaswaps og terminsforretninger i fremmed valuta pr. 31. december 2025 (se note 20 "Valutaswap- og terminsforretninger"). Disse værdiændringer udgjorde 273 mio. euro (681 mio. euro i 2024). Dette resultat er opnået ved at omregne transaktionerne til euro til den kurs, der gælder på balancetidspunktet, sammenlignet med de euroværdier, der opnås ved at omregne transaktionerne til euro til den pågældende valutas gennemsnitskurs pr. samme dato (se "Ikke-balanceførte poster" og "Guld samt aktiver og passiver i fremmed valuta" i afsnit 2.3 "Anvendt regnskabspraksis").

Note 6.4 – Periodeafgrænsningsposter

De periodiserede og forudbetalte omkostninger var følgende:

Pr. 31. december 2025 omfattede posten påløbne renter på værdipapirer, herunder udestående renter betalt ved erhvervelsen (se note 2.2 "Banktilgodehavender og værdipapirer, eksterne lån og andre eksterne aktiver og tilgodehavender i fremmed valuta hos residenter i euroområdet", note 4.1 "Værdipapirer, der holdes af pengepolitiske grunde" og note 6.2 "Andre finansielle aktiver").

Posten omfattede også påløbne renter af Target-tilgodehavender hos nationale centralbanker i euroområdet for december 2025 (se note 11.2 "Forpligtelser i forbindelse med Target, netto") og påløbne renter af ECB's tilgodehavender hos nationale centralbanker i euroområdet i forbindelse med fordelingen af eurosedler i Eurosystemet for 4. kvartal 2025 (se note 5.1 "Tilgodehavender i forbindelse med fordelingen af eurosedler inden for Eurosystemet"). Disse beløb blev afviklet i januar 2026.

De periodiserede indtægter i forbindelse med tilsynsopgaver svarer til de årlige tilsynsgebyrer, som vil blive opkrævet i 2026 for gebyrperioden 2025 (se note 25 "Nettoindtægter/-udgifter fra gebyrer og provisioner")^[51].

Resten af denne post omfattede hovedsagelig i) periodiserede indtægter fra ESCB-projekter og -tjenester (se note 27 "Andre indtægter"), ii) diverse forudbetalinger og iii) påløbne renter på andre finansielle instrumenter.

Note 6.5 – Øvrige poster

Den 31. december 2025 udgjorde denne post 110 mio. euro (53 mio. euro i 2024). Den omfattede hovedsagelig mellemværender til en værdi af 78 mio. euro (24 mio. euro i 2024) i forbindelse med swap- og terminsforretninger i fremmed valuta pr. 31. december 2025 (se note 20 "Valutaswap- og terminsforretninger"). Disse mellemværender er fremkommet ved omregning af transaktionerne til deres værdi i euro til den pågældende valutas gennemsnitlige kurs på balancetidspunktet, sammenlignet med de euroværdier, som transaktionerne oprindeligt blev bogført til (se "Ikke-balanceførte poster" i afsnit 2.3 "Anvendt regnskabspraksis").

Posten omfattede også tilgodehavender vedrørende ESCB-projekter og -tjenesteydelser (se note 27 "Andre indtægter") og mellemværender vedrørende momsrefusion.

Note 7 – Seddelomløb

I denne post indregnes ECB's andel (8 pct.) af de samlede eurosedler i omløb (se "Seddelomløb" i afsnit 2.3 "Anvendt regnskabspraksis"), som udgjorde 129.563 mio. euro pr. 31. december 2025 (127,076 mio. euro i 2024).

Note 8 – Andre forpligtelser i euro over for kreditinstitutter i euroområdet

Centralbankerne i Eurosystemet må acceptere kontanter som sikkerhed i forbindelse med deres udlån af PSPP-værdipapirer og PEPP-værdipapirer udstedt af den offentlige sektor uden at skulle geninvestere dem. For ECB's vedkommende gennemføres disse operationer via specialiserede institutter.

Denne post omfatter mellemværender i forbindelse med udestående udlånstransaktioner med kreditinstitutter i euroområdet. Eftersom kontanter modtaget som sikkerhed på Target-konti ikke var investeret ved årets udgang, er disse transaktioner anført i balancen (se "Tilbageførselsforretninger" i afsnit 2.3 "Anvendt regnskabspraksis" og note 17 "Værdipapirudlån")^[52].

Note 9 – Forpligtelser i euro over for andre residenter i euroområdet

Note 9.1 – Offentlig forvaltning og service

Pr. 31. december 2025 bestod denne post af indskud fra den europæiske finansielle stabilitetsfacilitet (EFSF) på 74 mio. euro (73 mio. euro i 2024). I henhold til artikel 21 i ESCB-statutten kan ECB optræde som fiskal agent for Unionens institutioner, organer, kontorer eller agenturer, centralregeringer, regionale, lokale eller andre offentlige myndigheder, andre organer inden for den offentlige sektor eller offentlige foretagender i medlemsstaterne.

Note 9.2 – Andre forpligtelser

Pr. 31. december 2025 udgjorde denne post 25.947 mio. euro (24.482 mio. euro i 2024), og den omfattede mellemværender i afviklingssystemer i euroområdet^[53], som er tilsluttet Target gennem Target-ECB-komponenten.

Note 10 – Forpligtelser i euro over for residenter uden for euroområdet

Forpligtelser i euro over for residenter uden for euroområdet var følgende:

Pr. 31. december 2025 var den største komponent i denne post indskud modtaget af ECB i rollen som fiskal agent for Europa-Kommissionen vedrørende forvaltningen af EU's lånoptagelses- og långivningsaktiviteter (se note 21 "Forvaltning af lånoptagelses- og långivningstransaktioner").

Denne post omfattede også Target-mellemværender, som bestod af mellemværender, som nationale centralbanker uden for euroområdet havde med ECB (se "ESCB-interne mellemværender/Eurosystem-interne mellemværender" i afsnit 2.3 "Anvendt regnskabspraksis"), og af mellemværender i afviklingssystemer uden for euroområdet, der er tilsluttet Target gennem Target-ECB-komponenten.

Desuden omfattede posten en saldo, der er opstået som følge af den stående, gensidige valutaaftale med Federal Reserve System. Federal Reserve Bank of New York forsyner i henhold til denne aftale ECB med amerikanske dollar ved hjælp af swaptransaktioner, således at Eurosystemets modparter kan opnå kortfristet likviditet i dollar. Samtidig gennemfører ECB back-to-back-swaptransaktioner med nationale centralbanker i euroområdet, som anvender de heraf resulterende midler til at udføre likviditetstilførende operationer i amerikanske dollar med Eurosystemets modparter i form af tilbageførselsforretninger. Back-to-back-swaptransaktionerne resulterer i Eurosystem-interne mellemværender mellem ECB og de nationale centralbanker i euroområdet. De swaptransaktioner, som ECB gennemfører med Federal Reserve Bank of New York og de nationale centralbanker i euroområdet, resulterer desuden i udestående tilgodehavender og forpligtelser, som registreres på ikke-balanceførte konti (se note 20 "Valutaswap- og terminsforretninger").

Resten af denne post bestod af mellemværender som følge af udestående værdipapirudlån under PSPP og værdipapirudlån til værdipapirer udstedt af den offentlige sektor under PEPP, som blev gennemført med kreditinstitutter uden for euroområdet. Eftersom kontanter modtaget som sikkerhed på Target-konti ikke var investeret ved årets udgang, er disse transaktioner anført i balancen (se "Tilbageførselsforretninger" i afsnit 2.3 "Anvendt regnskabspraksis" og note 17 "Værdipapirudlån").

Note 11 – Eurosystem-interne forpligtelser

Note 11.1 – Forpligtelser svarende til overførslen af valutareserver

I denne post indregnes de forpligtelser over for nationale centralbanker i euroområdet, som opstod i forbindelse med overførslen af valutareserveaktiver til ECB, da disse nationale centralbanker kom med i Eurosystemet. I overensstemmelse med artikel 30.2 i ESCB-statutten fastsættes disse bidrag i forhold til de nationale centralbankers andel i ECB's tegnede kapital. Der var ingen ændringer i 2025.

Forpligtelserne over for de nationale centralbanker i euroområdet som følge af overførslen af valutareserveaktiver til ECB var følgende:

Siden 1. januar 2025 er forrentningen af disse forpligtelser beregnet dagligt til den senest foreliggende rente, som anvendes på Eurosystemets indlånsfacilitet, så der tages højde for nulafkastet på guldkomponenten. Indtil denne dato blev denne forrentning beregnet med den senest foreliggende rente, som anvendes af Eurosystemet ved auktionerne i forbindelse med de primære markedsoperationer, så der tages højde for nulafkastet på guldkomponenten (se "Andre forhold" i afsnit 2.3 "Anvendt regnskabspraksis" og note 22.3 "Forrentning af de nationale centralbankers tilgodehavender vedrørende overførte valutareserver").

Note 11.2 – Forpligtelser i forbindelse med Target, netto

Denne post omfatter nationale centralbanker i euroområdets Target-mellemværender med ECB (se "ESCB-interne mellemværender/Eurosystem-interne mellemværender" i afsnit 2.3 "Anvendt regnskabspraksis"), som var følgende.

Faldet i Target-forpligtelser, netto kunne hovedsagelig tilskrives indgående pengestrømme som følge af udløbet af værdipapirer under APP og PEPP, som blev afviklet via Target-konti (se note 4.1 "Værdipapirer, der holdes af pengepolitiske grunde"). Effekten af disse faktorer er delvis udlignet, hovedsagelig af udgående pengestrømme fra i) lavere indskud, som ECB har modtaget i sin rolle som fiskal agent for Europa-Kommissionen i forbindelse med forvaltningen af EU's lånoptagelses- og långivningsaktiviteter (se note 10 "Forpligtelser i euro over for residenter uden for euroområdet") og ii) renteudgifter på ECB's Target-nettoforpligtelse (se note 22.5 "Nettorenteudgifter fra Target-mellemværender med nationale centralbanker").

Med undtagelse af mellemværender, der opstår som følge af back-to-back-swaptransaktioner i forbindelse med likviditetstilførende operationer i amerikanske dollar, er forrentningen af de nationale centralbanker i euroområdets Target-positioner over for ECB siden 1. januar 2025 blevet beregnet fra dag til dag med den senest foreliggende rente, som anvendes på Eurosystemets indlånsfacilitet. Indtil denne dato blev denne forrentning beregnet med den senest foreliggende rente, som anvendes af Eurosystemet ved auktionerne i forbindelse med de primære markedsoperationer (se "Andre forhold" i afsnit 2.3 "Anvendt regnskabspraksis" og note 22.5 "Nettorenteudgifter fra Target-mellemværender med nationale centralbanker").

Note 11.3 – Andre forpligtelser inden for Eurosystemet, netto

Denne post udgjorde 8 mio. euro pr. 31. december 2025 (40 mio. euro i 2024). Den omfattede indskud modtaget af ECB i rollen som fiskal agent for Europa-Kommissionen vedrørende forvaltningen af EU's lånoptagelses- og långivningsaktiviteter (se note 21 "Forvaltning af lånoptagelses- og långivningstransaktioner").

Den omfattede også en korrespondentkonto, der blev anvendt til behandling af ECB's administrative betalinger.

Note 12 – Andre forpligtelser

Note 12.1 – Revalueringsdifferencer på ikke-balanceførte instrumenter

I denne post omfattede værdiændringer i terminsforretninger i værdipapirer i fremmed valuta, som var udestående pr. 31. december 2025 (se note 19 "Terminsforretninger i værdipapirer"). Disse værdiændringer udgjorde 0,2 mio. euro og skyldtes hovedsagelig faldet i værdipapirernes kurs på terminsmarkedet. De øvrige værdiændringer vedrørte omregningen af transaktionerne til euro til den kurs, der gælder på balancetidspunktet, sammenlignet med de euroværdier, der opnås ved at omregne transaktionerne til euro til den pågældende valutas gennemsnitskurs pr. samme dato (se "Ikke-balanceførte poster" og "Guld samt aktiver og passiver i fremmed valuta" i afsnit 2.3 "Anvendt regnskabspraksis"). Pr. 31. december 2024 var der ingen mellemværender under denne post.

Note 12.2. – Periodeafgrænsningsposter

Periodeafgrænsningsposter var følgende:

Pr. 31. december 2025 var de to hovedkomponenter i denne post påløbne renter på de nationale centralbankers Target-tilgodehavender for december 2025 (se note 10 "Forpligtelser i euro over for residenter uden for euroområdet" og note 11.2 "Forpligtelser i forbindelse med Target, netto") og påløbne renter på nationale centralbanker i euroområdets tilgodehavender i 2025 i forbindelse med overførte valutareserveaktiver til ECB (se note 11.1 "Forpligtelser svarende til overførslen af valutareserver"). Disse beløb blev afviklet i januar 2026.

Posten omfattede også påløbne renter på indlån modtaget af ECB i sin rolle som fiskal agent (se note 9.1 "Offentlig forvaltning og service", note 10 "Forpligtelser i euro over for residenter uden for euroområdet" og note 11.3 "Andre forpligtelser inden for Eurosystemet, netto").

Den resterende del af posten bestod af i) påløbne renter på mellemværender i afviklingssystemer i euroområdet, der er tilsluttet Target gennem Target-ECB-komponenten (se note 9.2 "Andre forpligtelser"), og ii) forskellige periodeafgrænsningsposter.

Note 12.3 – Øvrige poster

Pr. 31. december 2025 udgjorde denne post 1.084 mio. euro (1.327 mio. euro i 2024). Det samlede beløb omfatter mellemværender på 286 mio. euro (574 mio. euro i 2024) i forbindelse med udestående swap- og terminsforretninger i fremmed valuta pr. 31. december 2025 (se note 20 "Valutaswap- og terminsforretninger"). Disse mellemværender er fremkommet ved omregning af transaktionerne til deres værdi i euro til den pågældende valutas gennemsnitlige kurs på balancetidspunktet, sammenlignet med de euroværdier, som transaktionerne oprindeligt blev bogført til (se "Ikke-balanceførte poster" i afsnit 2.3 "Anvendt regnskabspraksis").

Posten omfatter også en leasingforpligtelse på 227 mio. euro (110 mio. euro i 2024) (se "Leasingkontrakter" i afsnit 2.3 "Anvendt regnskabspraksis").

Resten af denne post omfattede hovedsagelig i) forpligtelser vedrørende ESCB-tjenesteydelser og ii) forpligtelser i forbindelse med ECB's sygesikrings- og langtidsplejeordninger for medarbejdere samt medlemmerne af Direktionen og de medlemmer af tilsynsrådet, der er ansat i ECB.

Desuden omfatter posten ECB's ydelsesbaserede nettoforpligtelse vedrørende pensionsordninger og ydelser efter fratrædelse og andre langfristede personaleydelser til medarbejdere^[54], medlemmer af Direktionen og de medlemmer af Tilsynsrådet, som er ansat af ECB.

Pensionsydelser, ydelser efter fratrædelse og andre langfristede personaleydelser

Balancen
Hvad angår ydelser efter fratræden og andre langsigtede personaleydelser, er nedenstående beløb indregnet i balancen under "Øvrige poster" (passiver):

Pr. 31. december 2025 udgjorde nutidsværdien af den ydelsesbaserede forpligtelse over for medarbejderne 2.948 mio. euro (2.712 mio. euro i 2024), herunder uafdækkede ydelser på 356 mio. euro (293 mio. euro i 2024) i forbindelse med andre ydelser efter fratræden end pension og andre langsigtede personaleydelser. Nutidsværdien af den ydelsesbaserede forpligtelse over for medlemmerne af Direktionen og medlemmerne af Tilsynsrådet på 42 mio. euro (37 mio. euro i 2024) vedrører udelukkende ydelser efter fratrædelse og andre langfristede personaleydelser, som er uafdækkede.

Genberegninger af ECB's ydelsesbaserede nettoforpligtelse i forbindelse med pensionsydelser og ydelser efter fratrædelse er indregnet i balancen under "Revalueringskonti". Pr. 31. december 2025 var gevinsterne ved genberegning af denne post 585 mio. euro (416 mio. euro i 2024) (se note 14 "Revalueringskonti").

Ændringer i den ydelsesbaserede forpligtelse, ordningens aktiver og resultater af genberegning
Der var følgende ændringer i nutidsværdien af den ydelsesbaserede forpligtelse:

Tabene ved genberegning af den ydelsesbaserede forpligtelse opstod i 2025 som følge af erfaringsbaserede reguleringer, der afspejlede forskellen mellem de aktuarmæssige forudsætninger, aktuarmæssige forudsætninger, der var anvendt i beretningen året før, og de faktiske erfaringer. De deraf følgende tab blev delvis opvejet af gevinster ved genberegning, hovedsagelig som følge af forhøjelsen af den diskonteringssats, der anvendes ved den aktuarmæssige værdiansættelse fra 3,6 pct. i 2024 til 3,9 pct. i 2025.

Omkostningerne til ydelsesbaserede ordninger vedrørende tidligere regnskabsår vedrørte i 2024 nuværende bidragydere og pensionister og var resultatet af en ændring af reglerne for ECB's pensionsordninger i 2024. Ifølge denne stemmer den årlige stigning i pensionerne overens med de generelle årlige lønjusteringer for ECB's medarbejdere fra 2025.

Der var følgende ændringer i dagsværdien af ordningens aktiver vedrørende medarbejderne:

Genberegningsgevinsterne fra ordningens aktiver i 2025 afspejlede, at det faktiske afkast på aktiverne var højere end den anslåede renteindtægt på ordningens aktiver, som var baseret på den diskonteringssats på 3,6 pct., som blev anvendt ved den aktuarmæssige værdiansættelse i 2024.

Der var følgende ændringer i resultaterne af genberegningen:

Resultatopgørelsen
Indregnede beløb i resultatopgørelsen:

De indregnede beløb i resultatopgørelsen for omkostninger vedrørende det aktuelle regnskabsår, renteudgifter på forpligtelsen og renteindtægter fra ordningens aktiver beregnes ud fra det foregående års antagelser. Den gældende diskonteringssats steg fra 3,4 pct. til 3,6 pct. som anvendt ved de aktuarmæssige vurderinger i henholdsvis 2023 og 2024. De større saldi og den højere diskonteringssats medførte en stigning i renteomkostningerne på forpligtelsen og renteindtægten på ordningens aktiver. Omkostningerne vedrørende det aktuelle regnskabsår steg marginalt i 2025, primært som følge af ændringen af reglerne for ECB's pensionsordninger i 2024.

Omkostningerne vedrørende tidligere regnskabsår som følge af denne ændring blev indregnet fuldt ud i resultatopgørelsen for 2024, dvs. det år, hvor ændringsafgørelsen blev truffet.

Primære forudsætninger
I udarbejdelsen af de vurderinger, der henvises til i denne note, har de uafhængige aktuarer anvendt forudsætninger, som Direktionen har godkendt med henblik på regnskabsaflæggelse og oplysning. De væsentligste forudsætninger, der ligger til grund for beregningen af forpligtelsen i forbindelse med pensionsydelser og ydelser efter fratrædelse og andre langfristede personaleydelser, var:

Note 13 – Hensættelser

Note 13.1 – Andre hensættelser

Denne post bestod af administrative hensættelser på 84 mio. euro pr. 31. december 2025 (72 mio. euro i 2024).

Note 14 – Revalueringskonti

Denne post består hovedsagelig af revalueringsbalancer som følge af urealiserede gevinster på aktiver, passiver og ikke-balanceførte instrumenter (se "Guld samt aktiver og passiver i fremmed valuta", "Værdipapirer", "Resultatføring" og "Ikke-balanceførte instrumenter" i afsnit 2.3 "Anvendt regnskabspraksis")^[55]. Posten omfatter også genberegninger af ECB's ydelsesbaserede nettoforpligtelse i forbindelse med pensionsydelser og ydelser efter fratrædelse (se "ECB's pensionsordninger og ydelser efter fratrædelse og andre langfristede ydelser" i afsnit 2.3 "Anvendt regnskabspraksis" og note 12.3 "Øvrige poster").

Revalueringskontiene var følgende:

Revalueringskontiene voksede i 2025, hovedsagelig som følge af stigningen i markedsprisen i euro på guld. Stigningen blev delvis opvejet af et fald i revalueringskontiene vedrørende valuta, hovedsagelig som følge af den amerikanske dollars depreciering over for euroen.

Følgende valutakurser blev anvendt ved revalueringen af de vigtigste valutaer samt guld ultimo året:

Note 15 – Kapital og reserver

Note 15.1 – Kapital

ECB's fordelingsnøgle for kapitalindskud
I henhold til artikel 29 i ESCB-statutten skal EU-landenes nationale centralbankers andele i fordelingsnøglen for kapitalindskud i ECB fastsættes på grundlag af det enkelte lands andel af henholdsvis EU's samlede befolkning og bruttonationalprodukt med lige stor vægtning af de to tal. Vægtningen justeres hvert femte år, og hver gang der er en ændring i antallet af nationale centralbanker, som bidrager til ECB's kapital.

ECB's indskudte kapital
Fordelingsnøglen for kapitalindskud anvendes på ECB's tegnede kapital på 10.825 mio. euro til fastsættelse af den enkelte nationale centralbanks andel af den tegnede kapital.

De nationale centralbanker i euroområdet har indbetalt deres andel af den tegnede kapital fuldt ud, mens de nationale centralbanker uden for euroområdet har indbetalt 3,75 pct. af deres andel i den tegnede kapital som bidrag til ECB's driftsudgifter. Nationale centralbanker uden for euroområdet er ikke berettigede til en andel af ECB's overskud, ligesom de heller ikke bidrager til dækningen af ECB's eventuelle tab.

Der var ingen ændringer i 2025. Nedenstående tabel viser fordelingsnøglen, den tegnede kapital og den indbetalte kapital:

Note 16 – Fremførte akkumulerede tab

Denne post udgjorde 9.210 mio. euro pr. 31. december 2025 (1.266 mio. euro i 2024). Den indeholdt ECB's tab i 2023 og 2024, som på baggrund af en beslutning truffet af Styrelsesrådet blev overført til ECB's balance til modregning i fremtidige overskud.

2.5 Ikke-balanceførte poster

Note 17 – Værdipapirudlån

Som led i forvaltningen af egenkapitalen har ECB indgået en aftale om værdipapirudlån, der indebærer, at specialiserede institutter foretager værdipapirudlånstransaktioner på ECB's vegne. I overensstemmelse med Styrelsesrådets beslutninger har ECB også stillet værdipapirer, der holdes af pengepolitiske grunde, til rådighed for udlån^[56].

Afhængig af den modtagne sikkerhed bogføres værdipapirudlånstransaktioner på i) ikke-balanceførte konti, når de udføres med sikkerhed i værdipapirer, eller på ii) balanceførte konti, når de udføres med sikkerhed i kontanter, som ikke er investeret ved årets udgang (se note 8 "Andre forpligtelser i euro over for kreditinstitutter i euroområdet" og note 10 "Forpligtelser i euro over for residenter uden for euroområdet").

Markedsværdien af de udlånte værdipapirer og den tilsvarende sikkerhedsstillelse var som følger:

Note 18 – Rentefutures

Valutaswap- og terminsforretninger blev udført i forbindelse med forvaltningen af ECB's valutareserve. Følgende transaktioner omregnet til markedskurser ultimo året var udestående ved årets udgang:

Note 19 – Terminsforretninger i værdipapirer

Terminsforretninger i værdipapirer blev udført i forbindelse med forvaltningen af ECB's valutareserve. Følgende transaktioner omregnet til markedskurser ultimo året var udestående ved årets udgang:

Note 20 – Valutaswap- og terminsforretninger

Forvaltning af valutareserver
Valutaswap- og terminsforretninger blev udført i sammenhæng med forvaltningen af ECB's valutareserve. Der var følgende udestående tilgodehavender og forpligtelser som følge af disse transaktioner, omregnet til valutakurserne ultimo året:

Likviditetstilførende swapaftaler ECB indgår i et swap-line-netværk af centralbanker og har gensidige swapaftaler med Bank of Canada, Bank of Japan, Schweizerische Nationalbank, Bank of England og Federal Reserve System. ECB har også en gensidig swapaftale med People's Bank of China. Disse swapaftaler giver mulighed for tilførsel af i) likviditet i en hvilken som helst af de ovennævnte centralbankers valutaer til banker i euroområdet eller ii) eurolikviditet til finansielle institutioner i de ovennævnte centralbankers jurisdiktioner. ECB har desuden indgået swapaftaler med Danmarks Nationalbank og Sveriges Riksbank om tilførsel af eurolikviditet til finansielle institutioner i deres jurisdiktioner. Ovennævnte aftaler har til formål at forhindre, at spændinger på de internationale finansieringsmarkeder hæmmer effektiviteten af den pengepolitiske transmission i euroområdet^[57].

Udestående tilgodehavender og forpligtelser i amerikanske dollar med en afviklingsdato i 2026 opstod i forbindelse med formidlingen af dollarlikviditet til Eurosystemets modparter (se note 10 "Forpligtelser i euro over for residenter uden for euroområdet").

Note 21 – Forvaltning af lånoptagelses- og långivningstransaktioner

ECB fungerer som fiskal agent for Europa-Kommissionen i forvaltningen af EU's lånoptagelses- og långivningsaktiviteter^[58]. I 2025 var ECB ansvarlig for forvaltningen af konti og behandlingen af betalinger i forbindelse med følgende EU-programmer:

Desuden fungerer ECB som betalingsagent for Europa-Kommissionen i forbindelse med EU's udstedelsestjeneste.

2.6 Noter til resultatopgørelsen

Note 22 – Nettorenteindtægter/-udgifter

Nettorenteudgiften var følgende:

Note 22.1 – Nettorenteindtægter fra valutareserver

Nettorenteindtægter fra ECB's valutareserver opdelt efter instrumenttype er følgende:

Nettorenteindtægter fra ECB's valutareserver opdelt efter valuta er følgende:

Note 22.2 – Renteindtægter fra tilgodehavender i forbindelse med fordelingen af eurosedler inden for Eurosystemet

I 2025 udgjorde renteindtægter i forbindelse med ECB's andel på 8 pct. af den værdi af eurosedler i omløb (se "Seddelomløb" i afsnit 2.3 "Anvendt regnskabspraksis" og note 5.1 "Tilgodehavender i forbindelse med fordelingen af eurosedler inden for Eurosystemet") 2.900 mio. euro (5.232 mio. euro i 2024). Faldet skyldtes den lavere gennemsnitlige forrentning (2,3 pct. i 2025 mod 4,1 pct. i 2024), hovedsagelig som følge af faldet i ECB's officielle renter i 2025 og i mindre omfang også anvendelsen af renten på indlånsfaciliteten som grundlag for forrentningen i stedet for renten ved de primære markedsoperationer (se "Andre forhold" i afsnit 2.3 "Anvendt regnskabspraksis").

Note 22.3 – Forrentning af de nationale centralbankers tilgodehavender vedrørende overførte valutareserver

I 2025 beløb udgifterne til forrentning af de nationale centralbanker i euroområdets tilgodehavender vedrørende valutareserver overført til ECB (se note 11.1 "Forpligtelser svarende til overførslen af valutareserver") sig til 790 mio. euro (1.448 mio. euro i 2024). Faldet skyldtes den lavere gennemsnitlige forrentning (2,3 pct. i 2025 mod 4,1 pct. i 2024), som er korrigeret så der tages højde for nulafkastet på guldkomponenten, hovedsagelig som følge af faldet i ECB's officielle renter i 2025 og i mindre omfang også anvendelsen af renten på indlånsfaciliteten som grundlag for forrentningen i stedet for renten ved de primære markedsoperationer (se "Andre forhold" i afsnit 2.3 "Anvendt regnskabspraksis").

Note 22.4 – Nettorenteindtægter fra værdipapirer, der holdes af pengepolitiske grunde

Nettorenteindtægter fra værdipapirer, der holdes af pengepolitiske grunde er anført nedenfor:

Note 22.5 – Nettorenteudgifter fra Target-mellemværender med nationale centralbanker

Nettorenteudgifter fra Target-mellemværender med nationale centralbanker

Faldet skyldtes primært den lavere gennemsnitlige forrentning (2,3 pct. i 2025 mod 4,1 pct. i 2024), hovedsagelig som følge af faldet i ECB's officielle renter i 2025 og i mindre omfang også anvendelsen af renten på indlånsfaciliteten som grundlag for forrentningen i stedet for renten ved de primære markedsoperationer (se "Andre forhold" i afsnit 2.3 "Anvendt regnskabspraksis"). Lavere Target-saldi, hovedsagelig som følge af forfald af pengepolitiske værdipapirer, bidrog også til dette fald.

Note 23 – Realiserede gevinster/tab på finansielle operationer

De realiserede gevinster/tab på finansielle operationer fordelte sig som følger:

Realiserede børskursgevinster/-tab, netto omfatter realiserede gevinster og tab på værdipapirer og rentefutures. Realiserede børskursgevinster, netto i 2025 skyldtes primært børskursgevinsterne ved salg af værdipapirer i amerikanske dollar, hvis markedskurs var steget som følge af et fald i de tilsvarende afkast.

Realiserede valutakursgevinster, netto i 2025 var primært en følge af en standardjustering af som følge af en standardjustering af sammensætningen af ECB's valutareserver i 1. kvartal 2025, som skulle bringe den i overensstemmelse med målfordelingen. ECB solgte en mindre del af sine dollarbeholdninger og foretog fuld geninvestering af provenuet i japanske yen.

De realiserede gevinster og tab på finansielle operationer fordelt efter valuta og kvartal var følgende:

Note 24 – Nedskrivninger af finansielle aktiver og positioner

Der blev foretaget følgende nedskrivninger af finansielle aktiver og positioner:

Kursværdien på en række værdipapirer, som navnlig holdes i egenporteføljen og i porteføljen af japanske yen, faldt sideløbende med en stigning i de tilsvarende afkast i 2025. Dette førte til urealiserede børskurstab i løbet af året.

De urealiserede valutakurstab stammede fra alle ECB's valutabeholdninger, bortset fra beholdningen af amerikanske dollar, hvor 1.229 mio. euro stammede fra beholdningen af japanske yen. Den gennemsnitlige anskaffelsessum på disse beholdninger blev nedskrevet til kursen ultimo 2025 på grund af disse valutaers depreciering over for euroen til en lavere kurs end den gennemsnitlige pris.

Note 25 – Nettoindtægter/-udgifter fra gebyrer og provisioner

Nettoindtægterne fra gebyrer og provisioner var følgende:

Indtægter, der indregnes i denne post, består hovedsagelig af tilsynsgebyrer. Udgifter omfatter først og fremmest depotgebyrer.

Indtægter og udgifter i forbindelse med tilsynsopgaverne
Indtægterne i forbindelse med tilsynsopgaverne var følgende:

Banktilsynsrelaterede indtægter består primært af indtægter fra tilsynsgebyrer, der opkræves årligt fra enhederne under tilsyn for at dække ECB's de årlige udgifter i forbindelse med udførelsen af dens tilsynsopgaver.

Banktilsynsrelaterede udgifter vedrører det direkte tilsyn med signifikante enheder, overvågning af tilsynet med mindre signifikante enheder og udførelsen af horisontale og specialiserede opgaver. De udgøres af de direkte udgifter til ECB's tilsynsfunktion og de relevante udgifter i forbindelse med støttefunktioner, der er nødvendige for, at ECB kan leve op til sit tilsynsmæssige ansvar. De afspejler tjenester vedrørende bygnings- og facilitetsforvaltning, HR, IT, juridiske tjenester, revision og administration, kommunikation og oversættelse m.m.

De faktiske årlige udgifter i forbindelse med ECB's tilsynsopgaver steg som følge af de stresstest, som foretages hvert andet år for hele EU, og som fandt sted i 2025,^[59] det nye mandat, der blev indført med forordningen om digital operationel modstandsdygtighed (DORA)^[60] samt fortsatte investeringer i særlige IT-systemer til banktilsyn.

For at beregne det beløb, enhederne under tilsyn skal betale i gebyrer, justeres de faktiske årlige udgifter for beløb tilbagebetalt til eller opkrævet fra enkelte banker for tidligere gebyrperioder og andre justeringer, herunder påløbne renter som følge af forsinkede betalinger^[61]. Efter korrektion for påløbne renter som følge af forsinkede betalinger og nettotilbagebetalinger til enkelte banker for tidligere gebyrperioder udgjorde de årlige tilsynsgebyrer, der skal opkræves fra enhederne under tilsyn for gebyrperioden 2025, 690 mio. euro (se note 6.4 "Periodeafgrænsningsposter"). Dette samlede beløb svarer stort set til de faktiske årlige udgifter^[62]. De individuelle tilsynsgebyrer bliver opkrævet i 2. kvartal 2026^[63].

ECB har også ret til at pålægge enheder under tilsyn administrative sanktioner for manglende overholdelse af forpligtelser i henhold til EU's gældende banklovgivning om tilsynsmæssige krav (herunder ECB's tilsynsafgørelser). De dermed forbundne indtægter tages ikke med i beregningen af de årlige tilsynsgebyrer, ligesom tilbagebetalingen af sådanne sanktioner ikke medregnes, hvis tidligere afgørelser om sanktioner ændres eller ophæves. I stedet indregnes de pågældende beløb i ECB's resultatopgørelse.

Note 26 – Indtægter fra kapitalandele og kapitalindskud

Indtægterne fra kapitalandele og kapitalindskud udgjorde 14 mio. euro i 2025 (1 mio. euro i 2024). Det samlede beløb omfattede udbytte fra ETF'er, der indgår i ECB's egenportefølje, og ECB's kapitalandele i BIS (se note 6.2 "Andre finansielle aktiver").

Note 27 – Andre indtægter

Diverse andre indtægter udgjorde 135 mio. euro i 2025 (119 mio. euro i 2024). Det samlede beløb stammede primært fra de deltagende nationale centralbankers bidrag til ECB's omkostninger i forbindelse med ESCB-projekter og -tjenesteydelser.

Note 28 – Personaleomkostninger

Personaleomkostningerne var følgende:

Det gennemsnitlige antal medarbejdere i 2025, angivet i fuldtidsækvivalenter (FTE)^[64], var 4.388 (4.297 i 2024), heraf 388 i ledende stillinger (386 i 2024).

Omkostningerne i forbindelse med ydelser efter fratrædelse og andre langfristede personaleydelser var lavere i 2025, hovedsagelig fordi der i 2024 blev opkrævet en ikke-tilbagevendende omkostning i forbindelse med en ændring af reglerne for ECB's pensionsordninger. I overensstemmelse med ECB's relevante regnskabsregler for pensioner blev denne omkostning fuldt ud indregnet i resultatopgørelsen for 2024, da beslutningen blev truffet. Lønninger mv. steg i 2025 i overensstemmelse med det planlagte højere gennemsnitlige antal medarbejdere i ECB og de regelmæssige lønjusteringer.

ECB's aflønning af Direktionen og Tilsynsrådet
Medlemmerne af Direktionen og de medlemmer af Tilsynsrådet, som er ansat af ECB, modtager en grundløn og et boligtillæg (15 pct. af grundlønnen). I stedet for boligtillægget får formanden stillet en bolig til rådighed. Medlemmerne af Direktionen og formanden for Tilsynsrådet modtager desuden et repræsentationstillæg^[65]. I henhold til ansættelsesvilkårene for ansatte i Den Europæiske Centralbank^[66] kan medlemmer af Direktionen og Tilsynsrådet have ret til husstands-, børne- og uddannelsestillæg samt andre tillæg, afhængig af det enkelte medlems forhold. Af grundlønnen svares skat til EU, og indbetalinger til pensions-, syge-, langtidspleje- og ulykkesforsikring fratrækkes. Tillæg er skattefrie og ikke-pensionsbærende.

I 2025 er følgende udbetalt i grundløn til medlemmerne af Direktionen og de medlemmer af Tilsynsrådet, som er ansat af ECB (dvs. ekskl. repræsentanterne for de nationale tilsynsmyndigheder)^[67]:

De samlede tillæg, som blev udbetalt til medlemmerne af Direktionen og Tilsynsrådet, samt ECB's bidrag til sygesikrings-, langtidspleje- og ulykkesforsikringsordninger for disse medlemmer udgjorde i alt 1.320.276 euro (1.254.013 euro i 2024).

Fratrædelsesgodtgørelse kan udbetales til afgåede medlemmer af både Direktionen og Tilsynsrådet i en begrænset periode, efter at de har afsluttet deres embedsperiode. I 2025 udgjorde disse godtgørelser, inklusive relaterede tillæg og ECB's bidrag til sygesikrings-, langtidspleje- og ulykkesforsikringsordninger i alt 1.039.478 euro (552.772 euro i 2024). Disse betalinger steg i 2025, da de fleste af bestyrelsesmedlemmerne modtog dem hele året, mens nogle af disse medlemmer kun modtog dem i nogle måneder i 2024.

Pensionsbetalinger, herunder ydelser efter fratrædelse og bidrag til sygesikrings-, langtidspleje- og ulykkesforsikringsordninger for afgåede medlemmer af Direktionen og Tilsynsrådet og deres pårørende beløb sig til 2.005.333 euro (2.185.215 euro i 2024)^[68]. I lighed med 2024 omfattede dette beløb i 2025 udbetaling af et engangsbeløb til et tidligere medlem i forbindelse med dennes afgang i stedet for fremtidige pensionsudbetalinger.

Note 29 – Administrationsomkostninger

Administrationsomkostningerne var følgende:

Den lille stigning i administrationsomkostningerne i 2025 skyldtes hovedsagelig højere udgifter til IT-tjenester og -projekter ("IT-relaterede udgifter"). Faldet i "Eksterne tjenesteydelser" skyldtes hovedsagelig lavere udgifter til finansiel rådgivning og andre konsulenttjenester og en omfordeling af omkostninger til IT-relaterede udgifter som følge af udviklingen i modeller til levering af IT.

Note 30 – Tjenesteydelser i forbindelse med seddelproduktion

I 2025 beløb denne udgift sig til 8 mio. euro (9 mio. euro i 2024). De samlede udgifter vedrørte hovedsagelig transport på tværs af landegrænserne i forbindelse med i) levering af nye eurosedler fra seddeltrykkerierne til de nationale centralbanker samt ii) transport af eurosedler mellem nationale centralbanker med henholdsvis for små og for store lagre af eurosedler. Omkostningerne dækkes centralt af ECB.

Note 31 – Overførsler til/fra hensættelser til dækning af finansielle risici

Hensættelsen til dækning af finansielle risici (se "Hensættelse til dækning af finansielle risici" i afsnit 2.3 "Anvendt regnskabspraksis") blev frigivet fuldt ud til dækning af tab i 2022 og 2023 som følge af eksponeringer mod finansielle risici. Da der ikke er foretaget overførsler til denne hensættelse i de efterfølgende år, har denne hensættelse været nul siden udgangen af 2023.

2.7 Begivenheder efter balancedagen

Note 32 — Bulgariens tiltrædelse af euroområdet

I henhold til Rådets afgørelse (EU) 2025/1407 af 8. juli 2025^[69], som er truffet i overensstemmelse med artikel 140, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, indførte Bulgarien den fælles valuta den 1. januar 2026. I overensstemmelse med ESCB-statuttens artikel 48.1 og de retsakter, som Styrelsesrådet vedtog 31. december 2025^[70], indbetalte Българска народна банка (Bulgariens Nationalbank) 102 mio. euro til ECB, svarende til den resterende andel af dens andel i den tegnede kapital, pr. 1. januar 2026. I overensstemmelse med ESCB-statuttens artikel 48.1, sammenholdt med artikel 30.1, overførte Bulgariens Nationalbank valutareserveaktiver til ECB til en samlet værdi af 1.483 mio. euro med virkning fra 1. januar 2026. Disse valutareserveaktiver omfattede beløb i amerikanske dollar i form af kontanter (85 pct.) og guld (15 pct.).

Bulgariens nationalbank er blevet krediteret fordringer, der svarer til den indbetalte kapital og de overførte valutareserveaktiver. Disse fordringer skal behandles på samme måde som de øvrige nationale centralbanker i euroområdets eksisterende fordringer (se note 11.1 "Forpligtelser svarende til overførslen af valutareserveaktiver").

2.8 Årsregnskab 2021-25

Balancen

Resultatopgørelsen

3 Den uafhængige revisors påtegning

Til formanden og Styrelsesrådet
for Den Europæiske Centralbank
Frankfurt am Main

Erklæring om revisionen af ECB's regnskab for 2025

Konklusion

Vi har revideret regnskabet for Den Europæiske Centralbank (ECB) for regnskabsåret 1. januar – 31. december 2025, der indgår i ECB's årsregnskab – som består af balancen, resultatopgørelsen og et sammendrag af den anvendte regnskabspraksis og andre forklarende noter.

Det er vores opfattelse, at det medfølgende regnskab giver et retvisende billede af ECB's finansielle stilling pr. 31. december 2025 samt af resultaterne af ECB's finansielle operationer for regnskabsåret 1. januar – 31. december 2024 i overensstemmelse med de regnskabsprincipper, som Styrelsesrådet har opstillet, og som fremgår af Den Europæiske Centralbanks afgørelse (EU) 2024/2938 af 14. november 2024 om Den Europæiske Centralbanks årsregnskab (ECB/2024/32), der er baseret på Den Europæiske Centralbanks retningslinje (EU) 2024/2941 af 14. november 2024 om den retlige ramme for bogføring og regnskabsrapportering i Det Europæiske System af Centralbanker (ECB/2024/31).

Grundlag for konklusion

Vi har udført revisionen i overensstemmelse med internationale standarder om revision ("ISA"). Vores ansvar ifølge disse standarder er nærmere beskrevet i afsnittet "Revisors ansvar for revisionen af regnskabet" i denne erklæring. Vi er uafhængige af ECB i overensstemmelse med de tyske etiske krav – som er relevante for vores revision af regnskabet – og i overensstemmelse med internationale etiske regler for revisorer (IESBA's etiske regler), ligesom vi har opfyldt vores øvrige etiske forpligtelser i henhold til disse krav. Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet til at danne grundlag for vores konklusion.

Øvrige oplysninger

ECB's direktion (Direktionen) har ansvaret for de øvrige oplysninger, som er indeholdt i ECB's årsregnskab. De øvrige oplysninger omfatter alle de oplysninger, som indgår i ECB's årsregnskab, undtaget ECB's regnskab og vores revisionspåtegning.

Vores erklæring om regnskabet omfatter ikke de øvrige oplysninger, og vi afgiver ikke nogen form for konklusion med sikkerhed derom.

I forbindelse med vores revision af regnskabet er det vores ansvar at læse de øvrige oplysninger og i den forbindelse overveje, om der er væsentlige uoverensstemmelser mellem regnskabet eller den viden, vi har opnået under revisionen, eller om de på anden vis lader til at indeholde væsentlig fejlinformation.

Direktionen og den øverste ledelses ansvar for regnskabet

Direktionen har ansvaret for udarbejdelsen af et regnskab, der giver et retvisende billede i overensstemmelse med de principper, som Styrelsesrådet har opstillet i Den Europæiske Centralbanks afgørelse (EU) 2024/2938 af 14. november 2024 om Den Europæiske Centralbanks årsregnskab (ECB/2024/32), som er baseret på Den Europæiske Centralbanks retningslinje (EU) 2024/2941 af 14. november 2024 om den retlige ramme for bogføring og regnskabsrapportering i Det Europæiske System af Centralbanker (ECB/2024/31), og for sådan intern kontrol, som Direktionen anser for nødvendig for at udarbejde et regnskab, der er uden væsentlig fejlinformation, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl.

Ved udarbejdelsen af regnskabet er Direktionen ansvarlig for at vurdere ECB's evne til at fortsætte som going concern, samt, hvis det er relevant, oplyse om alle relevante forhold, der vedrører going concern, og anvende going concern-princippet.

Den øverste ledelse er ansvarlig for at overvåge ECB's regnskabsaflæggelse.

Revisors ansvar for revisionen af regnskabet

Vores mål er at opnå en rimelig sikkerhed for, at regnskabet som helhed er uden væsentlig fejlinformation, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl, og at afgive en revisorerklæring med en konklusion. Rimelig sikkerhed er et højt niveau af sikkerhed, men er ikke en garanti for, at en revision, der udføres i overensstemmelse med ISA, altid vil afdække væsentlig fejlinformation, når en sådan findes. Fejlinformationer kan opstå som følge af besvigelser eller fejl og kan betragtes som væsentlige, hvis det med rimelighed kan forventes, at de enkeltvis eller samlet har indflydelse på de økonomiske beslutninger, regnskabsbrugere træffer på grundlag af dette regnskab.

Som led i en revision, der udføres i overensstemmelse med ISA, foretager vi faglige vurderinger og opretholder professionel skepsis under planlægningen og udførelsen af revisionen. Herudover:

• identificerer og vurderer vi risikoen for væsentlig fejlinformation i regnskabet, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl, udformer og udfører revisionshandlinger, som tager højde for disse risici, samt indhenter revisionsbevis, der er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vores erklæring. Risikoen for ikke at opdage væsentlig fejlinformation forårsaget af besvigelser er højere end risikoen for ikke at opdage væsentlig fejlinformation forårsaget af fejl, idet besvigelser kan omfatte sammensværgelser, dokumentfalsk, bevidst udeladelse, vildledning eller tilsidesættelse af intern kontrol.
• opnår vi forståelse af den interne kontrol med relevans for revisionen for at kunne udforme revisionshandlinger, der er passende efter omstændighederne, men ikke for at kunne udtrykke en konklusion om effektiviteten af ECB's interne kontrol.
• tager vi stilling til, om den regnskabspraksis, som er anvendt af ledelsen, er passende, samt om de regnskabsmæssige skøn og tilknyttede oplysninger, som Direktionen har udarbejdet, er rimelige.
• konkluderer vi, om Direktionens anvendelse af going concern-princippet er passende, og, om der på grundlag af det indhentede revisionsbevis er væsentlig usikkerhed forbundet med begivenheder eller forhold, der kan så væsentlig tvivl om ECB's evne til at fortsætte som going concern. Hvis vi konkluderer, at der er væsentlig usikkerhed, skal vi i vores revisionspåtegning gøre opmærksom på de tilknyttede oplysninger i regnskabet eller, hvis sådanne tilknyttede oplysninger er utilstrækkelige, modificere vores konklusion. Vores konklusioner er baseret på det revisionsbevis, der er indhentet frem til datoen for vores revisionspåtegning.
• tager vi stilling til den samlede præsentation, struktur og indhold af regnskabet, herunder noteoplysningerne, samt om regnskabet afspejler de underliggende transaktioner og begivenheder på en sådan måde, at der gives et retvisende billede heraf.

Vi har pligt til at kommunikere med den øverste ledelse om bl.a. det planlagte omfang og den tidsmæssige placering af revisionen samt betydelige revisionsmæssige observationer, herunder eventuelle betydelige mangler i intern kontrol, som vi identificerer under revisionen.

Frankfurt am Main, 17. februar 2026

Forvis Mazars GmbH & Co. KG
Wirtschaftsprüfungsgesellschaft
Steuerberatungsgesellschaft

Markus Morfeld Wirtschaftsprüfer

Christina Fernholz Wirtschaftsprüferin

4 Note om fordeling af overskud/dækning af tab

Denne note er ikke en del af ECB's regnskab for 2025.

I henhold til ESCB-statuttens artikel 33 overføres ECB's nettooverskud på følgende måde:

1. Et beløb, hvis størrelse fastsættes af Styrelsesrådet, og som ikke må overstige 20 pct. af nettooverskuddet, overføres til den almindelige reservefond inden for en grænse på 100 pct. af kapitalen.
2. Det resterende nettooverskud fordeles til indehaverne af kapitalandele i ECB i forhold til deres indbetalte andele^[71].

Hvis ECB lider et tab, kan dette udlignes af ECB's almindelige reservefond og om nødvendigt efter en afgørelse truffet af Styrelsesrådet af de monetære indtægter i det pågældende regnskabsår i forhold til og op til de beløb, der fordeles mellem de nationale centralbanker i overensstemmelse med ESCB-statuttens artikel 32.5^[72].

ECB's tab i 2025 var 1.254 mio. euro mod et tab på 7,944 mio. euro i 2024. På baggrund af en beslutning truffet af Styrelsesrådet overføres tabet til ECB's balance og modregnes i fremtidige overskud.