1 Oversigt

Det forventes, at Euroområdets økonomi vil fortsætte den gradvise bedring i de kommende år på baggrund af betydelig geopolitisk og politisk usikkerhed. Selvom væksten igen steg moderat i løbet af 2024, tyder de seneste indikatorer på en svækkelse af væksten på kort sigt med fortsat afdæmpet forbrugertillid og stor usikkerhed, der sandsynligvis vil styrke husholdningernes opsparingsincitamenter. Ikke desto mindre er forudsætningerne for en fornyet styrkelse af den økonomiske vækst til stede. Især forventes en stigning i reallønnen og beskæftigelsen i en situation med robuste arbejdsmarkeder at understøtte et opsving, hvor forbruget fortsat er en af de vigtigste drivkræfter. Den indenlandske efterspørgsel bør også blive styrket af en lempelse af finansieringsforholdene i overensstemmelse med markedets forventninger til den fremtidige renteudvikling. Selvom finanspolitikken er omgivet af stor usikkerhed, antages den generelt at være på en konsolideringskurs. Ikke desto mindre bør midler fra Next Generation EU-programmet (NGEU) støtte væksten indtil programmets udløb i 2027. Under den grundlæggende antagelse, at Europas vigtigste handelspartneres handelspolitik forbliver uændret, forventes den udenlandske efterspørgsel at styrke og understøtte euroområdets eksport. Som følge heraf forventes det, at nettohandlen vil yde et stort set neutralt bidrag til BNP-væksten trods de eksisterende udfordringer med hensyn til konkurrenceevnen. Arbejdsløsheden forventes at falde yderligere til et historisk lavt niveau. Da nogle af de cykliske faktorer, der på det seneste har reduceret produktiviteten, begynder at aftage, forventes produktiviteten at stige i fremskrivningsperioden, selvom der stadig er strukturelle udfordringer. Samlet set ventes den gennemsnitlige årlige vækst i realt BNP at blive på 0,7 pct. i 2024, 1,1 pct. i 2025 og 1,4 pct. i 2026, inden den falder til 1,3 pct. i 2027. Sammenlignet med ECB's stabs makroøkonomiske fremskrivninger fra september 2024 er udsigterne for BNP-væksten blevet nedjusteret, hovedsagelig som følge af revisioner af data om investeringer i 1. halvår af 2024, forventninger om en svagere eksportvækst i 2025 og en lille nedjustering af den ventede vækst i den indenlandske efterspørgsel i 2026.^[1]

Den samlede HICP-inflation ventes at stige i slutningen af 2024, inden den fra 2. kvartal af 2025 falder til omkring ECB's inflationsmål på 2 pct. Basiseffekterne i energikomponenten forventes at blive den primære drivkraft bag den midlertidige stigning i inflationen ved begyndelsen af fremskrivningsperioden. På grundlag af antagelser om faldende olie- og gaspriser vil energiinflationen sandsynligvis forblive negativ indtil andet halvår af 2025 for derefter at forblive afdæmpet med undtagelse af en stigning i 2027 som følge af indførelsen af nye foranstaltninger til modvirkning af klimaændringer. Fødevareinflationen forventes at stige indtil midten af 2025, hovedsagelig som følge af en stigning i priserne på uforarbejdede fødevarer, inden den falder til et gennemsnit på 2,2 % i 2027. HICP-inflationen ekskl. energi og fødevarer (HICPX) forventes at falde i begyndelsen af 2025, efterhånden som den indirekte effekt af tidligere energiprischok og lønomkostningspresset aftager, og de forsinkede virkninger af tidligere pengepolitiske stramninger fortsat slår igennem på forbrugerpriserne. Dette fald forventes at blive drevet af et fald i inflationen for tjenesteydelser, som hidtil har været forholdsvis vedvarende. Samlet set forventes HICPX-inflationen at aftage fra 2,9 pct. i 2024 til 1,9 pct. i 2027. Lønvæksten vil i første omgang fortsat være høj, men vil falde gradvis i takt med, at inflationspresset aftager. Den aftagende vækst i lønomkostningerne pr. ansat forventes kombineret med et opsving i produktivitetsvæksten at føre til en betydeligt langsommere vækst i enhedslønomkostningerne. Som følge heraf ventes det indenlandske prispres at aftage, idet avancerne i første omgang afbøder det stadig høje pres på arbejdskraftsomkostningerne, men retter sig i løbet af fremskrivningsperioden. Samlet set bør det eksterne prispres forblive moderat. Sammenlignet med fremskrivningerne fra september 2024 er udsigterne for den samlede HICP-inflation blevet nedjusteret marginalt i 2024 og 2025, hovedsagelig på grund af nedadrettede dataoverraskelser og lavere forventninger til olie- og elpriserne.

2 Internationale forhold

Den globale vækst er forblevet stærk, selvom den tiltagende modvind understreger skrøbeligheden af de globale økonomiske udsigter.^[2] Den globale vækst steg en smule i 3. kvartal af i år, hvilket stort set var i overensstemmelse med fremskrivningerne fra september 2024, idet aktiviteten tog til i Kina, og væksten i realt BNP i USA var kraftigere end forventet. Trods en bredt funderet svaghed i fremstillingssektoren tyder de seneste tal på, at den globale vækst fortsat vil være robust i 4. kvartal af 2024, understøttet af stærke økonomiske data i USA og finanspolitisk støtte i Kina og Storbritannien. De geopolitiske spændinger i Mellemøsten, krigen i Ukraine, vedvarende svaghed på det kinesiske ejendomsmarked og muligheden for, at den næste amerikanske regering vil være mere indadskuende, tyder dog på, at den globale vækst fortsat er skrøbelig.

Det forventes, at den globale vækst vil forblive moderat, og at den vil falde en smule i fremskrivningsperioden. Den globale reale BNP-vækst forventes at blive 3,4 pct. i 2024 og 3,5 pct. i 2025 og derefter at falde til 3,3 pct. i 2026 og 3,2 pct. i 2027 (tabel 2). Bedre udsigter på kort sigt i forhold til de tidligere fremskrivninger afspejler stærke økonomiske nøgletal i USA og Kina samt finanspolitiske stimuli i både Kina (primært for at lempe de lokale myndigheders finansielle begrænsninger) og Storbritannien. Resultatet af det amerikanske valg tilføjer imidlertid en betydelig usikkerhed. Selv om det på nuværende tidspunkt er vanskeligt at måle timingen og graden af forpligtelse i forbindelse med erklæringer, der blev fremsat i forbindelse med den amerikanske præsidentkampagne, omfatter basisfremskrivningerne for USA allerede strengere indvandringspolitikker og forlængelsen af person- og selskabsskatten, der blev indført i 2017 og udløber i 2025. Det lille fald i den globale vækst senere i fremskrivningsperioden skyldes hovedsagelig forventninger om aftagende vækst i Kina som følge af en ugunstig demografi og en vis opbremsning i USA som følge af lavere indvandring. I Storbritannien antages finanspolitiske lempelser kun at øge væksten i realt BNP midlertidigt, da fremtidige stigninger i selskabsskatterne forventes at påvirke aktiviteten i den private sektor negativt, hvilket resulterer i lavere vækst i 2027.

Efter en kraftigere vækst end forventet i 3. kvartal ventes den globale handel at aftage på baggrund af en mindre gunstig sammensætning af efterspørgslen med nedadrettede risici i tilknytning til øget handelsprotektionisme og fragmentering. Den globale import overraskede positivt i 3. kvartal som følge af en kraftig stigning i den amerikanske handel. Observationer peger på, at de amerikanske virksomheder havde fremrykket importen forud for eventuelle handelsrestriktioner og i forventning om havnestrejker i oktober. Selv om verdenshandlen i sagens natur fortsat er volatil, peger nye data i retning af et fald i den globale importvækst i 4. kvartal. Nedgangen afspejler et svagt globalt konjunkturforløb for fremstillingssektoren og en normalisering af vareimporten efter tidligere forhåndsdistribution. Dette forstærkes af en mindre gunstig sammensætning af den globale efterspørgsel, som i øjeblikket drives af den mindre handelsintensive servicesektor og den offentlige sektors forbrug. I resten af fremskrivningsperioden ventes handlen at stige på linje med den globale aktivitet, i takt med at sammensætningen af efterspørgslen genskaber balancen i retning af mere handelsintensive poster (f.eks. fremstilling og investeringer). Væksten i verdenshandlen og den udenlandske efterspørgsel i euroområdet er blevet væsentligt opjusteret i 2024 på grund af mere positive tal, selv om den i resten af fremskrivningsperioden stort set svarer til fremskrivningerne fra september. Væksten i den udenlandske efterspørgsel i euroområdet ventes at stige fra 3,1 pct. i 2024 til 3,5 pct. i 2025 – i takt med at handlen igen stiger hos euroområdets nære handelspartnere – inden den falder en smule til 3,3 pct. i 2026 og 3,2 pct. i 2027. Udsigterne er dog fortsat meget usikre. Yderligere fremrykning af importen som følge af forventninger om handelsrestriktioner kan styrke handlen på kort sigt. På mellemlangt sigt kan handlen blive svagere som følge af fortsatte geopolitiske spændinger og en eventuel stigning i handelsprotektionisme.

Den globale inflation ventes fortsat at falde i fremskrivningsperioden, mens væksten i euroområdets konkurrenters eksportpriser er blevet nedjusteret i forhold til fremskrivningerne fra september. Den globale inflation er fortsat gradvis faldende, selv om inflationen i tjenesteydelser fortsat varer ved i de udviklede økonomier på grund af en høj lønvækst. Inflationen i det globale samlede forbrugerprisindeks (CPI) ventes at falde fra 4,2 % i 2024 til 2,6 % i 2027. I de avancerede økonomier ventes disinflationsprocessen at fortsætte, idet den samlede inflation gradvis nærmer sig centralbankernes mål i 2026. Sammenlignet med fremskrivningerne fra september er den globale inflationsprofil næsten ikke ændret. Væksten i euroområdets konkurrenters eksportpriser, både i national valuta og på årsbasis, blev positiv i 2024, efterhånden som effekten af tidligere fald i råvarepriserne og inflationspres som følge af inflationspres forsvandt. Den bør fortsat ligge omkring 2 pct. i fremskrivningsperioden, hvilket stort set bør være på linje med det historiske gennemsnit. Nedjusteringerne af væksten i konkurrenternes eksportpriser i forhold til fremskrivningerne fra september for 2025 og 2026 afspejler primært effekten af lavere oliepriser og en mere rodfæstet disinflation i producentpriserne i Kina.

3 Realøkonomien

Efter stort set at være stagneret i hele 2023 steg den økonomiske aktivitet i euroområdet i løbet af 2024 (figur 1). Væksten i realt BNP kvartal-til-kvartal steg fra 0,2 pct. i 2. kvartal af 2024 til 0,4 pct. i 3. kvartal, understøttet af en stigning i den indenlandske efterspørgsel. Sammenlignet med fremskrivningerne fra september 2024 var væksten i 3. kvartal 0,2 procentpoint højere, mens væksten i 2. kvartal er blevet nedjusteret. Som følge heraf var den samlede økonomiske aktivitet i 3. kvartal stort set i overensstemmelse med fremskrivningerne fra september. Det afspejlede hovedsagelig udlignende overraskelser i forbindelse med investerings- og eksportudviklingen i sammenhæng med et noget stærkere forbrug. Lageropbygning bidrog sandsynligvis også til væksten i 3. kvartal. På tværs af sektorerne er industriaktiviteten sandsynligvis fortsat med at falde i 3. kvartal, mens aktiviteten i servicesektoren fortsat voksede.

Figur 1

Realt BNP i euroområdet

a) Vækst i realt BNP

(ændringer i pct. kvartal-til-kvartal, kvartalsvise tal er sæsonkorrigeret og korrigeret for antal arbejdsdage)

b) Realt BNP-niveau

(kædeindekserede mængder (2020), (i mia. EUR))

De seneste tal tyder på, at BNP-væksten i euroområdet vil aftage noget på kort sigt som følge af betydelig usikkerhed. Konjunkturbarometre, der er relevante for aktiviteten, f.eks. Purchasing Managers' Index (PMI) og Europa-Kommissionens konjunkturbarometre og indikatorer for erhvervs- og forbrugertillid, er fortsat afdæmpede. De fleste viste et fornyet fald i november. De seneste data tyder på vedvarende forskelle mellem sektorerne, idet fremstillingssektoren fortsat er meget svag (PMI for produktionen i fremstillingssektoren for november var 45,1). Samtidig er aktiviteten i servicesektoren også aftaget, hvilket afspejles i nedgangen i PMI for produktionen i servicesektoren i november til under 50. Samlet set forventes den økonomiske aktivitet at stige med 0,2 pct. i 4. kvartal af 2024, hvilket er en langsommere vækst end i 3. kvartal, da de engangsfaktorer, der understøttede væksten i sommeren (f.eks. OL i Paris), er aftaget, og på grund af den afdæmpede tillid, den store usikkerhed og de geopolitiske spændinger. Med en vækst i BNP på 0,3 pct. i 1. kvartal af 2025 er udsigterne på kort sigt stort set på linje med fremskrivningerne fra september.

Væksten i realt BNP forventes at stige på mellemlangt sigt, understøttet af en stigning i forbruget, en styrket udenlandsk efterspørgsel og en aftagende afdæmpende virkning af tidligere pengepolitiske stramninger (tabel 3). Den fortsatte stigning i husholdningernes købekraft som følge af en robust lønvækst og faldende inflation bør understøtte væksten i det private forbrug. Husholdningernes forbrug ventes fortsat at understøtte opsvinget på mellemlangt sigt (figur 2, del a), om end i lidt mindre omfang end forventet i fremskrivningerne fra september. Det generelt robuste arbejdsmarked og en antaget gradvis stigning i forbrugertilliden bør også understøtte væksten i det private forbrug, selv om der fortsat er stærke incitamenter til at spare op, herunder fra de fortsat høje renter og stramme kreditstandarder. Investeringerne ventes gradvis at blive styrket i fremskrivningsperioden, primært som følge af den aftagende hæmsko af tidligere pengepolitiske stramninger og støtte fra stigende fortjeneste pr. enhed, anvendelsen af midler under NGEU-programmet og en forbedret indenlandsk og udenlandsk efterspørgsel. Sidstnævnte forventes også at understøtte eksportvæksten trods problemer med euroområdets konkurrenceevne. Selv om finanspolitikken forventes at være strammet i 2024, bør den være stort set neutral i 2025-26. Mod slutningen af fremskrivningsperioden ventes finanspolitikken at blive strammet igen, hvilket vil bidrage til en svækkelse af BNP-væksten i 2027 (se afsnit 4).

Effekten af tidligere pengepolitiske stramninger på væksten skønnes at aftage i løbet af fremskrivningsperioden, godt hjulpet på vej af det fortsatte fald i de pengepolitiske renter. Virkningen af de pengepolitiske foranstaltninger, der blev truffet mellem december 2021 og september 2023, slår fortsat igennem på realøkonomien. Størstedelen af den nedadrettede effekt på væksten skulle dog allerede være slået igennem. Efter nedsættelserne af de pengepolitiske renter siden juni 2024 og på grundlag af markedsforventningerne til den fremtidige renteudvikling på skæringsdatoen for fremskrivningerne (boks 1) forventes den negative effekt af tidligere pengepolitiske stramninger på den økonomiske vækst at aftage i 2025. Selv om der er betydelig usikkerhed om omfanget af og tidspunktet for denne negative effekt, bør den have udspillet sin rolle i 2026.

Figur 2

Vækst i realt BNP i euroområdet – fordelt efter de vigtigste udgiftskomponenter

a) Fremskrivninger fra december 2024	b) Justeringer i forhold til fremskrivningerne fra september 2024
(ændring i pct. år/år, bidrag i procentpoint)	(bidrag i procentpoint og procentpoint)

Sammenlignet med fremskrivningerne fra september 2024 er væksten i realt BNP blevet nedjusteret i perioden 2024-26 (tabel 3 og figur 2, del b). Nedjusteringerne for 2024-25 afspejler svagere investeringer (primært som følge af revisioner af data for 1. halvår af 2024) og (netto)eksport på kort sigt som følge af de fortsatte problemer med konkurrenceevnen. Dette opvejes delvist i 2024 af et meget stærkere offentligt forbrug. Væksten i det private forbrug er også blevet nedjusteret for 2025-26 som følge af en revurdering af, hvor hurtigt opsparingskvoten forventes normaliseret fra det nuværende høje niveau.

Det private forbrug forventes stadig at blive den vigtigste drivkraft bag BNP-væksten, understøttet er en robust vækst i lønsummen som følge af stigende lønninger og faldende inflation. Væksten i det private forbrug er sandsynligvis tiltaget kraftigt i 3. kvartal af 2024 trods husholdningernes høje opsparing. Husholdningernes udgifter bør styrkes fra en årlig stigningstakt på ca. 0,8-0,9 % i 2023-24 til 1,3 % i 2025-26, inden de i 2027 falder til gennemsnittet før pandemien på 1,2 %. Opsvinget i det private forbrug afspejler en gradvis normalisering af husholdningernes opsparingskvote og en stigning i den disponible realindkomst, hovedsagelig som følge af en fortsat kraftig lønvækst og robust vækst i kapitalindkomsten (især indkomst fra selvstændig virksomhed og finansielle aktiver). Selv om væksten i realindkomsten ventes at blive moderat i 2025-27, i takt med at effekten af de stigende reallønninger aftager, bør væksten i det private forbrug også nyde godt af et moderat fald i opsparingskvoten, efterhånden som forbrugsadfærden gradvis normaliserer sig. Husholdningernes opsparingskvote forventes at forblive høj, hvilket afspejler en fortsat høj, om end faldende, rente og fortsat stramme kreditstandarder, og at falde gradvis i løbet af fremskrivningsperioden, om end i et langsommere tempo, end det fremgik af fremskrivningerne fra september 2024. Et opsving i forbrugertilliden samt stigende forbrugsadfærd – dvs. husholdningernes forbrugsudgifters forsinkede reaktion på stigningen i købekraften – vil sandsynligvis også bidrage til det gradvise fald i opsparingen. Sammenlignet med fremskrivningerne fra september 2024 er væksten i det private forbrug blevet opjusteret med 0,1 procentpoint i 2024, hvilket afspejler en marginalt stærkere dynamik i en situation med højere vækst i arbejdsindkomsterne, men er blevet nedjusteret med henholdsvis 0,1 procentpoint og 0,2 procentpoint i 2025 og 2026, hvilket hovedsagelig afspejler en højere opsparingskvote, samtidig med at husholdningernes forbrugsadfærd forventes at normalisere sig langsommere.

Boliginvesteringerne ventes at falde yderligere i 2024 for derefter langsomt at stige igen i løbet af 2025, efterhånden som de negative virkninger af stramningen af finansieringsforholdene gradvist aftager, og husholdningernes realindkomst fortsætter med at stige. Boliginvesteringerne har sandsynligvis fortsat sit langvarige fald i 3. kvartal af 2024 og forventes også at falde i de kommende kvartaler, omend i et mere moderat tempo, hvilket afspejler en vedvarende svag boligefterspørgsel. Stort set i overensstemmelse med forbedringen i den forventede efterspørgsel efter boliglån, som fremgår af ECB's seneste undersøgelse af bankernes udlån i euroområdet, ventes boliginvesteringerne at stige igen fra 2. halvår af 2025 som følge af et gradvist fald i realkreditrenterne og stigende indkomster i husholdningerne. Samlet set ventes boliginvesteringerne efter et yderligere betydeligt fald i 2024 med et negativt overhæng i den årlige vækst i 2025 at stige på årsbasis i 2026 – for første gang siden 2022.

Erhvervsinvesteringerne forventes at stige moderat i fremskrivningsperioden på baggrund af geopolitisk og økonomisk politisk usikkerhed, men bør blive understøttet af en gradvis forbedring i den indenlandske og udenlandske efterspørgsel, en robust vækst i indtjeningen pr. enhed og mere gunstige finansieringsforhold. Erhvervsinvesteringerne i euroområdet faldt i 1. halvår af 2024 som følge af høj volatilitet som følge af multinationale selskabers aktiviteter i Irland, svag efterspørgsel og øget usikkerhed. Som følge af forventet stærkere indenlandsk og udenlandsk efterspørgsel, forbedrede finansieringsforhold og en solid vækst i indtjeningen pr. enhed ventes investeringerne at stige i 2025. I 2026 og 2027 vil en mindre hæmsko af finansieringsvilkårene samt fortrængningseffekter af anvendelsen af NGEU-midler og private midler til fremme af den digitale og grønne omstilling også bidrage til genopretningen af investeringerne.

Efter et fald i 3. kvartal af 2024 forventes eksportvæksten i euroområdet at forblive afdæmpet, inden den begynder at stige næste år, forudsat at de globale handelstariffer forbliver uændrede. Trods kraftig udenlandsk efterspørgsel, hovedsagelig på grund af fremrykning af juleordrer, var^[3] eksportvæksten beskeden i 2. kvartal. Da den globale konjunkturudvikling i fremstillingssektoren svækkedes, og euroområdets eksportører står over for vedvarende udfordringer med hensyn til konkurrenceevne, aftog^[4] eksportvæksten i 3. kvartal i overensstemmelse med de negative signaler fra de seneste konjunkturbarometre for eksportordrer i fremstillings- og servicesektoren. Eksporten ventes at stige en smule under det historiske gennemsnit ved udgangen af 2025 efter en stigning i den udenlandske efterspørgsel. Eksportmarkedsandelene ventes dog at falde i hele fremskrivningsperioden. Der forventes også en afdæmpet vækst i importen, som ligger noget under dens langsigtede vækstrate. Samlet set bidrog nettohandlen efter et positivt bidrag i 2. kvartal af 2024 negativt til væksten i 3. kvartal af 2024 og forventes at yde et yderligere negativt bidrag i 4. kvartal for derefter at stige igen i første halvår af 2025. Bytteforholdet ventes at blive forbedret i løbet af fremskrivningsperioden, idet effekten af energiprischokket hovedsagelig er slået igennem i økonomien. Betalingsbalancens løbende poster ventes at nå op på næsten 3 pct. af BNP ved udgangen af fremskrivningsperioden, hvilket er en smule over gennemsnittet før pandemien på 2,6 pct.

Samlet set forventes arbejdsmarkedet at forblive robust, selv om beskæftigelsesvæksten bør aftage i forhold til de seneste år. Beskæftigelsen steg moderat i 2. og 3. kvartal af 2024. Den ventes fortsat at stige med en forholdsvis afdæmpet kvartalsvis vækst på 0,1-0,2 pct. i fremskrivningsperioden. På årsbasis forventes beskæftigelsesvæksten at være faldet fra 1,4 pct. i 2023 til 0,8 % i 2024, og den forventes at svinge omkring 0,4-0,6 % i 2025-27 (en opjustering på 0,2 procentpoint for 2026 i forhold til fremskrivningerne fra september, delvis som følge af en opjustering af væksten i arbejdsstyrken). Udviklingen i beskæftigelsen (figur 3) afspejler antagelsen om, at konjunkturmæssige faktorer, der i den seneste tid har understøttet beskæftigelsen mere end normalt, f.eks. uudnyttet arbejdskraft som følge af betydelig mangel på arbejdskraft, høj vækst i indtjeningen, svage reallønninger og robust vækst i arbejdsstyrken, gradvis vil aftage. Beskæftigelsesvæksten ventes at blive afdæmpet i forhold til BNP-væksten, men den forventes stadig at vende tilbage til det niveau, der er i overensstemmelse med dens historiske relation til BNP medio 2027.^[5]

Figur 3

Beskæftigelse

(ændringer i pct. kvartal til kvartal)

Væksten i arbejdskraftsproduktiviteten forventes at blive styrket, men i et langsommere tempo end forventet i fremskrivningerne fra september. Med konjunkturtilpasningen i løbet af fremskrivningsperioden og en aftagende beskæftigelsesvækst forventes produktiviteten at stige. Produktivitetsvæksten (pr. ansat) overraskede en smule positivt i 3. kvartal af 2024, men er blevet nedjusteret i resten af fremskrivningsperioden som følge af et langsommere konjunkturopsving i forhold til fremskrivningerne fra september (figur 4). Produktivitetsvæksten (pr. beskæftiget) forventes nu at stige fra -0,1 pct. i 2024 til 0,8 pct. i 2025 og 0,9 pct. i 2026, men at falde til 0,8 pct. i 2027. Dette indebærer en mere begrænset overskridelse af den historiske gennemsnitlige vækstrate på 0,6 pct. om året i perioden 2000-19 sammenlignet med fremskrivningerne fra september og bør ses i forhold til den gennemsnitlige årlige produktivitetsvækst på 0,3 pct. mellem 2020 og 2023. Den seneste tids konjunkturbestemte faktorer, der har medført øget uudnyttet arbejdskraft, svage reallønninger og en robust vækst i arbejdsstyrken, ventes at aftage langsomt, hvilket fører til en konjunkturbestemt stigning i produktivitetsvæksten. Produktivitetsvæksten er blevet nedjusteret for at tage hensyn til strukturelle faktorer, som kan begrænse opsvingets hastighed i 2025 og 2026, såsom den gradvise omfordeling af den økonomiske aktivitet til servicesektoren, omstillingsomkostninger i retning af en grønnere økonomi, en mere varig negativ virkning af energiprischokket, en langsommere end forventet indførelse af meget innovative AI-teknologier og demografiske ændringer.

Figur 4

Vækst i arbejdskraftsproduktivitet pr. medarbejder

(Ændringer i pct. år til år)

Arbejdsløsheden forventes at falde yderligere til et nyt historisk lavpunkt (figur 5). På trods af en lille stigning i begyndelsen af 2025 ser det ud til, at arbejdsløsheden igen vil falde støt fra tredje kvartal af 2025 og nå 6,1 % i 2027. Udviklingen i arbejdsløshedsprocenten er blevet nedjusteret en smule i gennemsnit med 0,1 procentpoint for 2024-25, hvilket delvis skyldes den seneste tids lavere arbejdsløshed, men også for 2026, som følge af en forventet mere robust beskæftigelsesvækst.

Figur 5

Arbejdsløshed

(i pct. af arbejdsstyrken)

4 Finanspolitiske udsigter

Finanspolitikken i euroområdet skønnes at være blevet strammet betydeligt mere i 2024 end forventet i fremskrivningerne fra september 2024, idet justeringerne er drevet af ikke-diskretionære faktorer (tabel 4). Budgetstillingen i 2023 viser nu en lille lempelse i modsætning til en neutral kurs som anslået i fremskrivningerne fra september, hovedsagelig som følge af benchmarkjusteringerne af landenes nationalregnskaber for 2024. Delvis som følge af denne noget mere lempelige stilling i 2023 skønnes finanspolitikken at være strammet betydeligt i 2024 som følge af tilbagetrækningen af en stor del af energi- og inflationsstøtteforanstaltningerne samt betydelige ikkediskretionære faktorer. Sidstnævnte afspejler hovedsagelig en kraftig udvikling i indtægterne i visse lande bl.a. på grund af sammensætningseffekter. Stramningen af finanspolitikken i 2024 er kraftigere end anslået i fremskrivningerne fra september på grund af ovennævnte ikkediskretionære indtægtsfaktorer, som mere end udligner den lille lempelse, der skyldes justeringer af de diskretionære finanspolitiske foranstaltninger. Samlet set er den kumulative finanspolitiske kurs dog stadig meget lempelig i perioden 2020-24, hvilket afspejler den store finanspolitiske støtte, der er blevet ydet siden pandemiens udbrud.

Finanspolitikken ventes fortsat at blive strammet, men kun en smule over 2025-26 og mere markant i 2027, hvor de udgifter, der finansieres med NGEU-tilskud, forventes udfaset - men de finanspolitiske antagelser er forbundet med usikkerhed.^[6] For 2025 tyder de diskretionære finanspolitiske foranstaltninger, der er indarbejdet i basisscenariet, som afspejler regeringernes udkast til budgetplaner, på en noget større grad af stramning end forudset i fremskrivningerne fra september. Dette skyldes hovedsagelig stigninger i direkte skatter og sociale bidrag som følge af nye tiltag i flere lande. Stramningen opvejes delvis af fortsat vækst i de offentlige investeringer og større finanspolitiske overførsler samt af en lempelse af de ikke-diskretionære faktorer.^[7] I 2026 ventes finanspolitikken kun at blive strammet en smule, hvilket indebærer en lempelse i forhold til tidligere fremskrivninger.^[8] I 2027 afspejler den relativt kraftige stramning af finanspolitikken og de diskretionære finanspolitiske foranstaltninger primært antagelsen om lavere offentlige investeringer og finanspolitiske overførsler i forbindelse med udløbet af NGEU-tilskudsfinansieringen. Væksten i det offentlige forbrug antages også at aftage mere markant (i faste priser fra 2025 efter en kraftig stigning i 2024). Samlet set tyder revisionerne af de diskretionære finanspolitiske foranstaltninger i forhold til fremskrivningerne fra september på en lille finanspolitisk lempelse i fremskrivningsperioden (på næsten 0,1 procentpoint af BNP i 2024-26), hovedsagelig som følge af finanspolitiske overførsler, som mere end opvejer stigninger i skatter og sociale bidrag.

Der forventes en meget gradvis forbedring af euroområdets budgetsaldo i fremskrivningsperioden, og gældskvoten forventes at stige en smule og derefter stort set stabilisere sig (tabel 4). Efter et mere betydeligt fald, som anslås for 2024, forventes euroområdets underskud kun at ændre sig en smule og at falde til lige under referenceværdien på 3 pct. af BNP i 2027. Denne udvikling følger først og fremmest den forventede forbedring i det konjunkturkorrigerede primære underskud, som forventes at opveje stigningen i rentebetalingerne. Den cykliske komponent forventes at være lille og forværres noget i 2024 for derefter at forblive svagt negativ frem til 2027. Sammenlignet med fremskrivningerne fra september er budgetsaldoen blevet opjusteret en smule for 2024-25, men den er uændret for 2026. Dette afspejler hovedsagelig revisionerne af ikke-diskretionære indtægtsfaktorer og de konsolideringstiltag, der er beskrevet ovenfor. Euroområdets gældskvote forventes at stige noget i 2024-26, da de fortsatte (om end faldende) primære underskud og positive gælds-/underskudsjusteringer mere end opvejer de gunstige spænd mellem renter og vækst. Den forventes at stabilisere sig mod slutningen af fremskrivningsperioden. Sammenlignet med fremskrivningerne fra september er gældskvoten blevet nedjusteret i hele fremskrivningsperioden, hovedsagelig på grund af de gunstige (denominatoriske) basiseffekter i 2023 efter de benchmarkrevisioner af nationalregnskaberne, der blev foretaget i 2024.

5 Priser og omkostninger

Den samlede inflation ventes at være steget en smule igen i 4. kvartal af 2024 og ventes at falde til omkring ECB's inflationsmål på 2 pct. i forhold til 2. kvartal af 2025 (figur 6 og figur 7). Den samlede inflation forventes at stige indtil årets udgang, hovedsagelig på grund af basiseffekter i energipriserne, inden den igen falder. HICPX-inflationen forventes at begynde at falde i begyndelsen af 2025 og at nå 1,9 pct. i 2027 som følge af tjenesteydelseskomponenten. Samlet set indebærer dette et gradvist yderligere fald i den samlede inflation i fremskrivningsperioden, som afbrydes af en lille midlertidig stigning i 2027 som følge af finanspolitiske foranstaltninger i forbindelse med den grønne omstilling.

Figur 6

HICP-inflationen for euroområdet

(Ændringer i pct. år til år)

Figur 7

HICP-inflation i euroområdet – fordelt på hovedkomponenter

(ændring i pct. år/år, bidrag i procentpoint)

Energiinflationen bør forblive negativ et godt stykke ind i 2025, inden den igen bliver positiv senere i fremskrivningsperioden. Energiinflationen forventes at forblive negativ indtil 3. kvartal af 2025, hovedsagelig på grund af de nedadrettede antagelser om oliepriserne, og derefter at blive positiv igen, hovedsagelig på grund af basiseffekter fra brændstoffer (figur 7). Der forventes volatilitet i energiinflationen i 1. halvår af 2025, delvis som følge af tilbagetrækningen af visse energirelaterede finanspolitiske foranstaltninger.^[9] Samlet set forventes energiinflationen fortsat at være afdæmpet med en positiv inflation, som dog fortsat ligger under det historiske gennemsnit i 2026 og 2027 (figur 8, del a). En forventet stigning i 2027 afspejler hovedsagelig en stort set midlertidig opadrettet virkning fra gennemførelsen af EU's Fit for 55-pakke – nærmere bestemt et nyt emissionshandelssystem (ETS2) til opvarmning af bygninger og transportbrændstoffer (se ogsåtekstboks 2).

Fødevareinflationen forventes at stige i 2025, inden den aftager og derefter bevæger sig stort set sidelæns (figur 8, panel b). Fødevareinflationen er tiltaget i de seneste måneder og lå i oktober på 2,9 pct., hovedsagelig på grund af ugunstige vejrforhold. Den forventes at stige til omkring 3,2 pct. medio 2025, i det mindste i første omgang som følge af inflationen i uforarbejdede fødevarer, og forudsat betydelige stigninger i råvarepriserne antages. Derefter ventes den at falde til et gennemsnit på 2,2 pct. i 2027 som følge af aftagende energi- og lønomkostningspres på mellemlangt sigt og at yde et beskedent bidrag til den samlede inflation (figur 7).

Figur 8

Udsigter for HICP-energi- og -fødevareinflationen

a) HICP-energi

(Ændringer i pct. år til år)

b) HICP-fødevarer

(Ændringer i pct. år til år)

HICPX-inflationen forventes at falde fra 2,9 pct. i 2024 til 1,9 pct. i 2027, hovedsagelig som følge af en moderat afvikling af inflationen i tjenesteydelser (figur 9). HICPX-inflationen har været forholdsvis flad siden begyndelsen af 2024, selv om dette dækker over en vis afdæmpning af væksten i priserne på industrivarer ekskl. energi til under de langsigtede gennemsnit, mens inflationen i tjenesteydelser har været forholdsvis vedvarende og stort set har bevæget sig sidelæns på ca.4 pct. siden november 2023. Den forventede nedgang i HICPX-inflationen fra 2025 skyldes et gradvist fald i inflationen i tjenesteydelser som følge af den fortsatte afvikling af tidligere chok og et aftagende pres på arbejdskraftsomkostningerne. Mere generelt afspejler disinflationsprocessen i forbindelse med HICPX-inflationen en resterende nedadrettet effekt fra aftagende indirekte effekter af tidligere energiprischok og det fortsatte gennemslag af den nedadrettede effekt af ECB's pengepolitiske foranstaltninger mellem december 2021 og september 2023. Denne nedadrettede effekt forventes at være vedvarende og først at aftage mod slutningen af fremskrivningsperioden.

Figur 9

HICP-inflation ekskl. energi og fødevarer i euroområdet

(Ændringer i pct. år til år)

Sammenlignet med fremskrivningerne fra september 2024 er udsigterne for den samlede HICP-inflation blevet nedjusteret med 0,1 procentpoint i 2024 og 2025 og er ikke justeret for 2026 (figur 10). For 2024 opvejes en mindre opjustering af fødevareinflationen mere end af en nedjustering af energiinflationen. En marginal nedjustering af HICPX-inflationen i hele fremskrivningsperioden fremgår kun af de afrundede årlige gennemsnitstal for 2026 og vedrører indledningsvis dataoverraskelser i de seneste måneder på grund af lavere inflationstal for tjenesteydelser end forventet. Senere i fremskrivningsperioden knytter det sig i højere grad til nedjusteringerne af udsigterne for den økonomiske vækst og for lønningerne. Opjusteringen af fødevareinflationen i hele fremskrivningsperioden skyldes hovedsagelig de seneste resultater, der er højere end forventet, og højere råvarepriser på fødevarer. Energiinflationen er blevet nedjusteret for 2024 og 2025 på grund af lavere resultater end forventet og en nedjustering af antagelserne om olie- og elpriserne trods noget højere antagelser om gaspriser (boks 1).

Figur 10

Ændringer af inflationsfremskrivningen i forhold til fremskrivningerne fra september 2024

(I procentpoint)

Boks 2
Vurdering af klimaomstillingspolitikkernes indvirkning på vækst og inflation

Yderligere politiske foranstaltninger til opfyldelse af EU's mål for reduktion af drivhusgasemissioner træder i kraft i de kommende år. I denne boks vurderes virkningen af ændringer i nationale grønne diskretionære finanspolitiske foranstaltninger på vækst og inflation i fremskrivningsperioden. En finanspolitisk foranstaltning klassificeres som en grøn foranstaltning, hvis den har en positiv indvirkning med hensyn til forebyggelse af eller tilpasning til klimaændringer. Desuden ses der i denne boks på den mulige indvirkning af EU's nye emissionshandelssystem 2 (ETS2) på inflationen i 2027.

Den årlige effekt af de nationale grønne diskretionære finanspolitiske foranstaltninger, som indgår i basisscenariet, er op til -0,1 procentpoint for væksten og op til 0,2 procentpoint for inflationen i euroområdet (blå søjler i figuren). Nærmere bestemt forventes den afdæmpende effekt på BNP-væksten at stige en smule i fremskrivningsperioden fra tæt på nul i 2024 til ca. ‑0,1 procentpoint i 2026 og 2027. Effekten på HICP-inflationen forventes at blive omkring 0,2 procentpoint i 2024 og 2025, faldende til 0,1 procentpoint i 2026 og tæt på nul i 2027. Denne virkning skyldes primært foranstaltninger, der påvirker energikomponenten, navnlig CO₂-prissætning og energiafgifter.^[10] Samlet set er virkningen af nationale foranstaltninger noget større end skønnet i december 2023, men er stadig relativt begrænset: dette skyldes hovedsagelig en meget gradvis indfasning af foranstaltninger, der direkte påvirker priserne, f.eks. national CO₂-prissætning.^[11]

Figur

Virkningen af nationale grønne diskretionære finanspolitiske foranstaltninger på vækst og inflation i basisscenariet fra december 2024

a) Vækst i realt BNP	b) HICP-inflation
(I procentpoint)	(I procentpoint)

I løbet af de næste tre år vil CO₂-prissætningen i EU ud over nationale tiltag blive udvidet til at omfatte nye sektorer, som sandsynligvis vil påvirke væksten, inflationen og de offentlige finanser (tabel). Som led i Fit for 55-pakken vil EU's nuværende emissionshandelssystem 1 (ETS1) blive udvidet til også at omfatte sektorerne for luftfart, skibsfart og energiintensive industrier med en gradvis udfasning af gratis kvoter.^[12] Import til EU fra energiintensive industrier vil være omfattet af en CO₂-grænsetilpasningsmekanisme (CBAM). Desuden vil EU ETS2 blive indført i 2027 for at dække emissioner fra opvarmnings- og transportbrændstoffer: dette vil sandsynligvis have den mest relevante direkte inflationseffekt. Målene kan også påvirke inflationen indirekte gennem importpriser og producentpriser. I det omfang husholdningerne ikke kompenseres, kan en sådan opadrettet effekt på priserne også påvirke deres forbrug og dæmpe væksten. En del af indtægterne fra ETS1 og ETS2 skal imidlertid investeres i energieffektivitet og lavemissionsteknologier, så nettovirkningen på væksten er endnu ikke klar.

Tabel

EU's vigtigste CO₂-prisforanstaltninger

Tiltag	Centrale elementer
EU ETS1	På plads for elektricitet og delvis for skibsfart og luftfart. Fra 2024: påbegyndelse af udfasningen af gratis kvoter for luftfart, øget dækning af emissioner fra skibsfart Fra 2026: start på udfasningen af gratis kvoter til energiintensive industrier
EU ETS2	From 2027: anvendelse på emissioner fra bygningers opvarmnings- og transportbrændsel samt fra små industrianlæg
CBAM	Fra 2026: import fra energiintensive industrier vil blive beskattet i overensstemmelse med ETS1-kulstofprisen (medmindre der findes tilsvarende beskatning i eksportlandet)

Kulstofprisen under ETS2 vil sandsynligvis blive væltet over på forbrugerne, men der er usikkerhed om, hvor høj kulstofprisen vil være. Ligesom ETS1 vil emissionskvoter under ETS2 blive handlet, og deres pris vil blive fastsat af markedet. Prisen på en ETS2-kvote kendes endnu ikke, da der endnu ikke er nogen handel. Ikke desto mindre^[13] fastsættes det i ETS-direktivet, at hvis gennemsnitsprisen i to på hinanden følgende måneder overstiger en tærskelværdi på 45 EUR/t CO₂ (pr. ton CO₂-emissioner i 2020-priser) i de første år, eller hvis prisen stiger for hurtigt, frigives yderligere kvoter fra en markedsreserve for at holde priserne under tærsklen. Leverandører i forudgående led vil skulle betale for emissioner fra deres produkter – og det forekommer sandsynligt, at de vil vælte omkostningerne over på forbrugerne. Der forventes derfor en direkte effekt på HICP-energiinflationen. Størrelsen af denne indvirkning vil bl.a. afhænge af udviklingen i ETS2-priserne. Da der ikke foreligger markedsbaserede oplysninger om et sandsynligt prisniveau i 2027, antages det i basisfremskrivningen, at prisniveauet ligger inden for grænseværdien (dvs. 59 EUR/tCO₂ i forventede 2027-priser).^[14]

Indvirkningen på HICP-inflationen er usikker og kan variere fra 0,0 procentpoint til 0,4 procentpoint i 2027 med en langt mindre indvirkning i 2028. Ud over usikkerheden om ETS2-prisen er hastigheden og omfanget af gennemslaget til forbrugerpriserne endnu ikke klar. Mens ændringer i omkostningspresset på energiprodukter typisk hurtigt væltes over på forbrugerne, kan der forventes et noget forsinket gennemslag, da: i) virksomhederne kun behøver at returnere ETS2-tilladelser for 2027 i 2028, ii) der i nogle lande er en vis forsinkelse i prisjusteringen af forbrugerkontrakter for gas, og iii) administrerede priser og finanspolitiske tiltag - i første omgang - kan dæmpe effekten.^[15] Et yderligere usikkerhedsmoment vedrører den planlagte overgang fra eksisterende nationale ordninger til ETS2.^[16] Personaleestimater, der er betinget af en række plausible antagelser vedrørende prisniveauet i ETS2, hastigheden og omfanget af gennemslaget og metoderne for overgangen til ETS2 i lande med eksisterende nationale ordninger, tyder på, at indvirkningen på HICP-inflationen i 2027 kan være mellem 0,0 procentpoint og 0,4 procentpoint med en meget mindre effekt i 2028.^[17] Virkningen kan blive dæmpet, hvis husholdningerne kraftigt og forebyggende erstatter med andet end fossile brændstoffer, og/eller hvis regeringerne vedtager afbødende foranstaltninger. Ud over ETS2 forventes andre foranstaltninger i Fit for 55-pakken (f.eks. indførelsen af CBAM) kun at få en lille virkning.

Set over fremskrivningsperioden kan ETS2-prisen stige yderligere, men sådanne stigninger kan blive afbødet af et fald i andelen af fossile brændstoffer i forbrugskurven. En række studier i litteraturen forventer meget højere priser inden 2030 (efter at tærskelprismekanismen er fjernet).^[18] Priserne i den højere ende af skønnene er baseret på den antagelse, at andre supplerende emissionsreduktionspolitikker (f.eks. bestemmelser om øget energieffektivitet eller forbud mod køretøjer med forbrændingsmotorer) kun vil være delvis effektive. Sådanne prisstigninger vil indebære en betydelig inflationsimpuls fra disse politikker efter 2029, mens det i basisscenariet på nuværende tidspunkt antages, at indførelsen af ETS2 først vil føre til midlertidige virkninger i 2027 (og i mindre omfang også i 2028). Desuden er det sandsynligt, at priserne vil være mere volatile. Endelig kan indvirkningen på HICP-energiinflationen af fremtidige ændringer i ETS2-priser på længere sigt blive dæmpet af en faldende andel af og reducerede husholdningernes udgifter til fossile brændstoffer i energimikset.

I første omgang forventes den nominelle lønvækst at forblive høj, men derefter at falde gradvis, hvilket delvis afspejler, at reallønnen nærmer sig niveauet før den kraftige stigning i inflationen. Væksten i lønsum pr. ansat skønnes at være faldet til 4,5 pct. i 3. kvartal af 2024 (i overensstemmelse med fremskrivningerne fra september).^[19] Lønvæksten ventes at fortsætte det vedvarende fald, idet den aftager fra et gennemsnit på 4,6 pct. i 2024 til 2,8 pct. i 2027 (figur 11). Dette fald afspejler hovedsagelig et forventet fald i væksten i aftalt løn, som delvis skyldes mindre stigninger i mindstelønnen, mens bidraget fra lønglidningen bør være ubetydeligt i 2024, men forholdsvis stabilt og moderat i de kommende år. Efter de seneste revisioner af nationalregnskabstallene skønnes reallønnen at være vendt tilbage i 3. kvartal af 2024 til det niveau, der blev registreret i begyndelsen af 2022. Selv om dette indebærer et lavere inflationspres, er arbejdsmarkederne stadig stramme, hvilket er med til at forklare, hvorfor lønvæksten fortsat er høj i forhold til det historiske gennemsnit på 2,3 pct. Sammenlignet med fremskrivningerne fra september 2024 er væksten i lønsum pr. ansat blevet opjusteret med 0,1 procentpoint i 2024 på grund af dataoverraskelser, men er blevet nedjusteret med 0,3 procentpoint i de efterfølgende år i overensstemmelse med den ventede lavere arbejdsløshedsprocent.

Figur 11

Lønsum pr. ansat

(årlige procentpoint)

Væksten i enhedslønomkostningerne ventes at falde i 2025 og 2026 som følge af stigende produktivitet og faldende lønvækst. Væksten i enhedslønomkostningerne skønnes at have været 4,5 pct. i 3. kvartal af 2024 og forventes at falde brat til gennemsnitligt 2,0 pct. i 2027.^[20] Den vil dog fortsat ligge over det historiske gennemsnit på 1,8 pct. Sammenlignet med fremskrivningerne fra september 2024 er væksten i enhedslønomkostningerne blevet opjusteret med 0,2 procentpoint i 2024 og nedjusteret med 0,1 procentpoint i 2026.

Samlet set ventes det indenlandske prispres, målt ved væksten i BNP-deflatoren, fortsat at falde, samtidig med at avancerne fungerer som en stødpude mod pres fra arbejdskraftsomkostningerne på kort sigt (figur 12). Den årlige vækst i BNP-deflatoren skønnes at være faldet hurtigt i 2024 med et gennemsnit på 2,9 pct. for året (mod 5,9 pct. i 2023), men den ventes at falde mere gradvist i løbet af fremskrivningsperioden til 2,1 pct. i gennemsnit i 2027. Væksten i fortjeneste pr. enhed forventes fortsat at absorbere den forholdsvis kraftige vækst i arbejdskraftsomkostningerne, men kun på kort sigt.^[21] Da væksten i enhedslønomkostningerne aftager, og andre inputomkostninger fortsat er begrænset, forventes væksten i avancerne at stige noget igen fra 2025 understøttet af det økonomiske opsving og styrke produktivitetsvæksten og dermed igen yde et positivt bidrag til det indenlandske prispres fra 2025. Sammenlignet med fremskrivningerne fra september 2024 er væksten i BNP-deflatoren blevet nedjusteret en smule i 2024, forbliver uændret i 2025 og er blevet opjusteret en smule i 2026. Væksten i avancerne er blevet nedjusteret en smule i 2024 og frem for 2025 og 2026, hvilket stort set opvejer de tilsvarende opjusteringer og nedjusteringer af væksten i enhedslønomkostningerne.

Figur 12

Indenlandsk prispres

a) BNP-deflatoren og dens komponenter	b) BNP-deflatoren og dens komponenter – revisioner i forhold til fremskrivningerne fra september 2024
(ændring i pct. år/år, bidrag i procentpoint)	(Bidrag i procentpoint)

Importprisinflationen forventes at stige, men at holde sig under 2 pct. i hele fremskrivningsperioden. Væksten i importdeflatoren forventes at stige fra ‑0,6 % i 2024 til 1,6 % i 2025 og til 1,7 % i 2027. Tallene for 2024-25 er blevet nedjusteret i overensstemmelse med nedjusteringerne af konkurrenternes eksportpriser og til trods for den depreciering af euroen, som fremgår af de tekniske antagelser (boks 1).

6 Følsomhedsanalyser

Alternative udviklingsmønstre for energipriserne

Den fremtidige udvikling i priserne på energiråvarer er stadig meget usikker, og alternative udviklingsmønstre for råvarepriserne på olie og gas vil have en betydelig indvirkning på de økonomiske udsigter, navnlig hvad angår inflationen. Mens stabens fremskrivninger er baseret på det tekniske antagelser, der er beskrevet i Boks 1, udledes i denne følsomhedsanalyse alternative nedadrettede og opadrettede tendenser fra 25 pct.-fraktilen og 75 pct.-fraktilen af de implicitte neutrale tætheder for både olie- og gaspriserne.^[22] Alternative udviklingsmønstre for oliepriserne er symmetrisk fordelt omkring basisscenariet, hvilket afspejler stort set afbalancerede risici. Gasprisfordelingen indikerer derimod opadrettede risici i forbindelse med de tekniske antagelser (figur 13), som sandsynligvis skyldes forsyningsusikkerheden. Denne usikkerhed er forbundet med det forestående udløb af gastransitaftalen mellem Ukraine og Rusland samt den seneste tids forsinkelser i projekter vedrørende flydende naturgasforsyning. For både olie- og gaspriserne tages der også hensyn til en antagelse om faste priser. I hvert tilfælde beregnes et syntetisk energiprisindeks (et vægtet gennemsnit af udviklingen i olie- og gaspriserne), og virkningerne vurderes ved hjælp af ECB's og Eurosystemets makroøkonomiske modeller. Resultaterne fremgår af tabel 6.

Figur 13

Alternative udviklingsmønstre for antagelser om energipriserne

a) Antagelse om oliepriserne

(USD/tønde)

b) Antagelse om gaspriserne

(EUR/MWh)

Alternative udviklingstendenser i valutakursen

Denne følsomhedsanalyse vurderer konsekvenserne for basisfremskrivningerne af alternative udviklingsmønstre for valutakursen. De tekniske antagelser om valutakurserne i fremskrivningerne forbliver konstante i fremskrivningsperioden. Alternative nedadrettede og opadrettede tendenser udledes af 25. og 75. percentilen af neutraltæthederne udledt ved optioner for USD/EUR-kursen den 20. november 2024 (figur 14). Effekten af disse alternative udviklingsmønstre vurderes ved hjælp af ECB's og Eurosystemets makroøkonomiske modeller. Den gennemsnitlige indvirkning på produktionsvæksten og inflationen på tværs af disse modeller er vist i tabel 7

Figur 14

Alternative udviklingsmønstre for USD/EUR-kursen