PRESSEKONFERENCE

Christine Lagarde, formand for ECB,
Luis de Guindos, næstformand for ECB

Frankfurt am Main, 6. marts 2025

God eftermiddag. Næstformanden og jeg vil gerne byde jer velkommen til denne pressekonference.

Styrelsesrådet har i dag besluttet at sænke ECB's tre officielle renter med 25 basispoint. Navnlig er beslutningen om at sænke renten på indlånsfaciliteten, som er den rente, vi bruger til at styre pengepolitikken, baseret på vores opdaterede vurdering af inflationsudsigterne, udviklingen i den underliggende inflation og styrken af den pengepolitiske transmission.

Nedbringelsen af inflationen er godt på vej. Inflationen har udviklet sig som forventet, og de seneste fremskrivninger er i overensstemmelse med de tidligere inflationsudsigter. ECB's stab forventer nu en samlet inflation på i gennemsnit 2,3 pct. i 2025, 1,9 pct. i 2026 og 2,0 pct. i 2027. Opjusteringen af den samlede inflation for 2025 afspejler en stærkere energiprisdynamik. Inflationen ekskl. energi og fødevarer forventes i gennemsnit at ligge på 2,2 pct. i 2025, 2,0 pct. i 2026 og 1,9 pct. i 2027.

De fleste parametre for den underliggende inflation tyder på, at inflationen vedvarende vil lande på vores 2 pct.-mål på mellemlang sigt. Den indenlandske inflation er fortsat høj, hovedsagelig fordi lønninger og priser i visse sektorer stadig, med en betydelig forsinkelse, er ved at tilpasse sig den tidligere inflationsstigning. Men lønvæksten aftager som forventet, og fortjenesterne opvejer delvis indvirkningen på inflationen.

Vores pengepolitik bliver mærkbart mindre restriktiv, da vores rentenedsættelser gør det billigere for virksomheder og husholdninger at låne penge, og udlånsvæksten tager til. Samtidig dæmpes lempelsen af finansieringsvilkårene af tidligere rentestigninger, der stadig slår igennem i den udestående lånebeholdning, og det samlede udlån er fortsat lavt. Økonomien står fortsat over for udfordringer, og ECB's stab har igen nedjusteret vækstraten – til 0,9 pct. for 2025, 1,2 pct. for 2026 og 1,3 pct. for 2027. Nedjusteringerne for 2025 og 2026 afspejler den lavere eksport og fortsat lave investeringsaktivitet, som til dels skyldes øget handelspolitisk usikkerhed og bredere politisk usikkerhed. Stigende realindkomster og den gradvist aftagende effekt af vores tidligere renteforhøjelser er fortsat den primære drivkraft bag den forventede stigning i efterspørgslen over tid.

Vi er fast besluttet på at sikre, at inflationen stabiliseres vedvarende på vores 2 pct.-mål på mellemlang sigt. Navnlig i den nuværende situation med stigende usikkerhed vil vi følge en dataforankret tilgang møde for møde til at fastlægge den hensigtsmæssige pengepolitiske kurs. Vores rentebeslutninger baseres især på en vurdering af inflationsudsigterne med udgangspunkt i nye økonomiske og finansielle data, udviklingen i den underliggende inflation og styrken af den pengepolitiske transmission. Vi forpligter os ikke på forhånd til en bestemt renteudvikling.

De beslutninger, der blev truffet i dag, er beskrevet i en pressemeddelelse, som kan findes på vores websted.

Jeg vil nu nærmere beskrive vores syn på den økonomiske udvikling og inflationsudviklingen og derefter redegøre for vores vurdering af de finansielle og monetære forhold.

Den økonomiske aktivitet

Euroområdets økonomi voksede sandsynligvis beskedent i fjerde kvartal af 2024. I de første to måneder af 2025 fortsatte mange af sidste års mønstre. Fremstillingssektoren hæmmer stadig væksten, selvom konjunkturbarometrene viser tegn på bedring. På grund af stor usikkerhed, både på hjemme- og verdensmarkedet, bremses investeringerne, og udfordringerne for konkurrenceevnen påvirker eksporten. Samtidig er servicesektoren robust. Desuden understøtter stigende husstandsindkomster og det robuste arbejdsmarked en gradvis stigning i forbruget, selvom forbrugertilliden stadig er skrøbelig og opsparingskvoterne er høje.

Arbejdsløsheden forblev på sit historisk lave niveau på 6,2 pct. i januar, og det skønnes, at beskæftigelsen er steget med 0,1 pct. i sidste kvartal af 2024. Efterspørgslen efter arbejdskraft er dog aftaget, og de seneste konjunkturbarometre viser, at væksten i beskæftigelsen var afdæmpet i de to første måneder af 2025.

Usikkerheden er stigende og vil sandsynligvis påvirke investeringerne og eksporten mere end tidligere forventet. Men væksten bør blive styrket af højere indtægter og lavere låneomkostninger. Ifølge ECB's stabs fremskrivninger bør eksporten også blive styrket af den stigende globale efterspørgsel, så længe handelsspændingerne ikke tiltager yderligere.

Finans- og strukturpolitikken bør gøre økonomien mere produktiv, konkurrencedygtig og robust. Europa-Kommissionens konkurrenceevnekompas giver en konkret køreplan for handling, og dens forslag bør hurtigt vedtages. Regeringerne bør sikre holdbare offentlige finanser i overensstemmelse med EU's rammer for økonomisk styring og prioritere vigtige vækstfremmende strukturelle reformer og strategiske investeringer.

Inflation

Ifølge Eurostats foreløbige skøn lå den årlige inflation på 2,4 pct. i februar og på 2,5 pct. i januar og på 2,4 pct. i december. Energiprisinflationen aftog og faldt til 0,2 pct. efter en kraftig stigning til 1,9 pct. i januar fra 0,1 pct. i december. Til gengæld steg fødevareprisinflationen til 2,7 pct. fra 2,3 pct. i januar og 2,6 pct. i december. Vareinflationen steg en smule til 0,6 pct., mens inflationen for tjenesteydelser faldt til 3,7 pct. fra 3,9 pct. i januar og 4,0 pct. i december.

De fleste indikatorer for underliggende inflation viser en varig tilbagevenden af inflation til vores 2 pct.-mål på mellemlang sigt. Den indenlandske inflation, som nøje følger inflationen for tjenesteydelser, faldt i januar. Men den er fortsat høj, og med en betydelig forsinkelse er visse sektorer stadig ved at tilpasse sig den tidligere inflationsstigning. Samtidig peger de seneste lønforhandlinger på, at presset på arbejdskraftsomkostningerne fortsat aftager.

Antagelsen om højere energiprisinflation har ført til opjustering af fremskrivningerne af den samlede inflation for 2025. Samtidig forventer ECB's stab, at kerneinflationen fortsat vil aftage, da presset på arbejdskraftsomkostningerne aftager yderligere og tidligere pengepolitiske stramninger fortsat påvirker priserne. De fleste mål for inflationsforventningerne på langt sigt ligger fortsat på omkring 2 pct. Alle disse faktorer vil bidrage til, at inflationen holdbart vender tilbage til vores mål.

Risikovurdering

Risiciene for den økonomiske vækst er fortsat nedadrettede. En optrapning af handelsspændingerne vil reducere væksten i euroområdet ved at lægge en dæmper på eksporten og svække den globale økonomi. Vedvarende usikkerhed om globale handelspolitikker kan begrænse investeringerne. Geopolitiske spændinger, såsom Ruslands uberettigede krig mod Ukraine og den tragiske konflikt i Mellemøsten, er fortsat en vigtig kilde til usikkerhed. Væksten kunne være lavere, hvis den forsinkede effekt af stramningen af pengepolitikken varer længere end forventet. Omvendt kunne væksten være større, hvis lempeligere finansieringsforhold og faldende inflation gør det muligt for det indenlandske forbrug og investeringerne at komme sig hurtigere. En stigning i udgifter til forsvar og infrastruktur kan også bidrage til vækst.

Stigende friktion i den globale handel øger usikkerheden om udsigterne for inflationen i euroområdet yderligere. En generel optrapning af handelsspændingerne vil kunne betyde en svækkelse af euroen og en stigning i importomkostningerne og dermed et opadrettet pres på inflationen. Samtidig vil en lavere efterspørgsel efter euroområdets eksport som resultat af højere told og omdirigering af eksporten til euroområdet fra lande med overkapacitet lægge et nedrettet pres på inflationen. Geopolitiske spændinger skaber tosidige inflationsrisici med hensyn til energimarkeder, forbrugertillid og erhvervsinvesteringer. Ekstreme vejrforhold og den aktuelle klimakrise kan mere generelt medføre højere fødevarepriser end forventet. Inflationen kan blive højere, hvis lønningerne eller fortjenesterne stiger mere end forventet. En stigning i udgifter til forsvar og infrastruktur vil også kunne øge inflationen gennem påvirkningen af den samlede efterspørgsel. Men inflationen kan overraske negativt, hvis pengepolitikken dæmper efterspørgslen mere end forventet.

Finansielle og monetære forhold

Markedsrenten i euroområdet er faldet efter vores møde i januar, men er steget i de seneste dage som reaktion på reviderede finanspolitiske udsigter. Vores rentenedsættelser gør det gradvist billigere for virksomheder og husholdninger at låne penge, og udlånsvæksten tager til. Samtidig dæmpes lempelsen af finansieringsvilkårene af tidligere rentestigninger, der stadig slår igennem i den udestående lånebeholdning, og det samlede udlån er fortsat lavt.

Den gennemsnitlige rente på nye lån til virksomheder faldt til 4,2 pct. i januar fra 4,4 pct. i december. Til gengæld steg virksomhedernes omkostninger ved udstedelse af markedsbaseret gæld til 3,7 pct., hvilket er 0,2 pct. højere end i december. I samme periode faldt den gennemsnitlige rente på nye realkreditlån til 3,3 pct. fra 3,4 pct.

Væksten i bankernes udlån til virksomheder steg til 2,0 pct. i januar fra 1,7 pct. i december som følge af en moderat månedlig udstedelse af nye lån. Væksten i gældsbeviser udstedt af virksomheder steg til 3,4 pct. på årsbasis. Realkreditudlånet steg forsat gradvist men forblev generelt afdæmpet med en årlig vækstrate på 1,3 pct.

Konklusion

Styrelsesrådet har i dag besluttet at sænke ECB's tre officielle renter med 25 basispoint. Navnlig er beslutningen om at sænke renten på indlånsfaciliteten, som er den rente, vi bruger til at styre pengepolitikken, baseret på vores opdaterede vurdering af inflationsudsigterne, udviklingen i den underliggende inflation og styrken af den pengepolitiske transmission. Vi er fast besluttet på at sikre, at inflationen stabiliseres vedvarende på vores 2 pct.-mål på mellemlang sigt. Navnlig i den nuværende situation med stigende usikkerhed vil vi følge en dataforankret tilgang møde for møde til at fastlægge den hensigtsmæssige pengepolitiske kurs. Vores rentebeslutninger baseres især på en vurdering af inflationsudsigterne med udgangspunkt i nye økonomiske og finansielle data, udviklingen i den underliggende inflation og styrken af den pengepolitiske transmission. Vi forpligter os ikke på forhånd til en bestemt renteudvikling.

Vi er under alle omstændigheder rede til at tilpasse alle instrumenter inden for vores mandat for at sikre, at inflationen stabiliseres vedvarende på vores mellemlangsigtede mål, og for at opretholde den velfungerende transmission af pengepolitikken.

I er nu velkommen til at stille spørgsmål.

Hvad angår den nøjagtige ordlyd, som Styrelsesrådet nåede til enighed om, henvises til den engelske version.